FAQ om anæstesi

Her finder du svar på mange af de spørgsmål, som patienter stiller om bedøvelse / anæstesi inden en operation.

Er det farligt at blive bedøvet?

Moderne bedøvelse er meget sikker, og komplikationerne er meget sjældne. Fejler du andet, end det du skal opereres for fx hjertesygdom, kan der være en større risiko for komplikationer i forbindelse med operationen. I så fald vil anæstesilægen fortælle dig mere om risici i forbindelse med din operation. Under hele operationen er der hele tiden specialuddannet anæstesipersonale til stede. De overvåger din puls, blodtryk, temperatur og vejrtrækning tæt og sikrer sig, at du sover dybt og sikkert.

Nu vågner jeg vel ikke op under operationen?

Spørgsmålet har sin baggrund i de sjældne beskrivelser af patienters oplevelse af at være vågen under en operation, uden at kunne kommunikere dette til anæstesipersonalet. Hos Aleris-Hamlet tilstræber vi med vores bedøvelsesmetoder, overvågning, vores valg af udstyr og ved kliniske observationer at sikre, at dette ikke kan ske. Såvel vores overvågningsudstyr og den måde bedøvelsesmidlerne gives på i operationsforløbet sikrer, at en opvågning under operationen er minimeret mest muligt og samtidig lever op til de krav, der er afstukket for anæstesi fra Dansk Selskab for Anæstesi og Intensiv Medicin DASAIM og i Den Danske Kvalitetsmodel.

Er der nogen bivirkninger ved bedøvelse?

De fleste kommer sig hurtigt efter bedøvelsen. Nogle får bivirkninger som fx. døsighed, svimmelhed, ondt i halsen, hovedpine, kvalme eller opkastning. De fleste bivirkninger kan behandles med medicin. Andre komplikationer kan afhænge af dit helbred, operationstypen og valget af bedøvelse. Hvis der er nogle specielle risikofaktorer for dig, bliver de drøftet inden bedøvelsen.

Kaster jeg op efter bedøvelsen?

En del mennesker får kvalme og opkastning det første døgn efter en fuld bedøvelse. Man ved ikke præcis, hvorfor og hvordan tilstanden udløses, men man ved, at nogle mennesker er mere disponeret for det end andre. De disponerende faktorer er bl.a. køn, alder, tendens til søsyge / køresyge og operationstype. Vi er meget opmærksomme på disse faktorer og forsøger at forebygge tilstanden med kvalmestillende medicin, når de er til stede. Der findes flere midler mod kvalme og opkastning, så det kan næsten altid behandles. Generne svinder som regel efter et døgn.

Får jeg mange smerter efter operationen?

Du får smertestillende medicin før, under og efter operationen og målet er at du kun skal opleve lette smerter. Da det er vanskeligt for andre at vurdere din smerte, er det vigtigt du selv gør sygeplejersken opmærksom på, når du behøver mere smertestillende.

Hvad skal jeg huske før operationen?

Du må gerne bære briller, høreapparat og tandprotese på operationsgangen. Vi opbevarer dine ting forsvarligt under operationen. Du må ikke bære smykker, ur, hårspænder, piercing, kontaktlinser, make-up, neglelak e.l. Husk at gå på toilettet før operationen.

Hvorfor skal jeg ses af en anæstesilæge før operationen?

Anæstesilægen finder sammen med dig ud af, hvilken bedøvelse og smertebehandling, der egner sig bedst til dig. Anæstesilægen gennemgår journalen og stiller spørgsmål til dit helbred, eventuelle allergier, dine tænders tilstand, ryge- og drikkevaner samt hvilken medicin, du får dagligt. Lægen spørger også til, om du har været bedøvet før, og om du eller nogen i din nærmeste familie tidligere har haft problemer i forbindelse med bedøvelse.

Hvorfor skal jeg faste før en bedøvelse?

Det er vigtigt, at din mavesæk er så tom som muligt, da det mindsker risikoen for, at maveindholdet løber tilbage gennem spiserøret og ned i lungerne under operationen.Klik her for at læse vores fasteregler.

Må jeg tage min daglige medicin?

Som udgangspunkt skal du tage din sædvanlige medicin. Der findes dog en del præparater, som du ikke må tage i forbindelse med operationen, fordi de hindrer blodet i at størkne og giver større blødningstendens. Klik her for læse mere om forholdsregler ved medicin.

Hvad er fuld bedøvelse?

Fuld bedøvelse indebærer, at du sover dybt og ikke kan mærke smerter under undersøgelsen eller operationen. Bedøvelsen gives som regel gennem et lille plastikkateter i en blodåre på håndryggen, men kan også inhaleres via en maske. Klik her for læse mere om fuld bedøvelse.

Hvad er rygbedøvelse?

Ved en rygbedøvelse (spinal- eller epiduralbedøvelse bliver der sprøjtet lokalbedøvende medicin ind i ryggen i den væske, der omgiver rygmarven og nerverødderne (spinal- eller epiduralrummet). Herved blokeres stimuli fra nerverne og bedøver den del af kroppen, som skal opereres. Metoden anvendes hyppigt til store gynækologiske, ortopædkirurgiske og urologiske operationer. Klik her for læse mere om rygbedøvelse.

Hvad er lokalbedøvelse?

Ved en lokalbedøvelse (nerveblokade) bedøves et mindre område af kroppen ved at sprøjte lokalbedøvelse ind omkring de nerver, der eksempelvis går til et ben eller en arm. Herved bliver armen eller benet slapt og smertefrit, men du kan ofte stadig føle berøring og tryk. Du kan ofte vælge, om du vil være vågen under indgrebet, eller om du vil have noget afslappende medicin, så du kan ligge og døse. Disse blokader er specielt egnede til ortopædkirurgiske operationer på arme, skuldre, ben eller hænder som fx fjernelse af knyster, kuskehånd, kikkertundersøgelser eller indsættelse af proteser i mindre led etc. Klik her for læse mere om nerveblokade.

Hvem bedøver mig?

Bedøvelsen bliver altid givet af specialuddannet anæstesipersonale. Der er anæstesipersonale tilstede under hele operationen. De sørger for, at du sover godt, smertefrit og sikkert.

Hvad sker der på operationsgangen?

Operations- eller anæstesipersonalet følger dig til operationsstuen. Her lægger anæstesipersonalet først et drop (et tyndt plastikrør) i en blodåre på din hånd. Denne bruges til at give dig saltvand og medicin under operationen. Du får desuden påmonteret tre elektroder på brystet til overvågning af hjerterytmen samt en blodtryksmanchet på armen og en iltmåler på fingeren. Herefter bliver du bedøvet.

Må der være nogen hos mig, når jeg skal bedøves?

Som hovedregel kommer der ikke pårørende med på operationsgangen. Dette gælder dog ikke børn, hvor én af jer forældre gerne må følge med på operationsstuen og holde i hånd, mens barnet bliver bedøvet (bamse må også gerne følge med). Klik her og læs mere om bedøvelse af barnet.

Hvor skal de pårørende være under operationen?

Pårørende må ikke opholde sig på operationsgangen. Vi anbefaler, at de går tilbage på sengeafsnittet, sidder i de fælles opholdsarealer eller går en tur. Det er vigtigt, at sygeplejerskerne i afdelingen kan få fat på de pårørende, så husk at lægge et telefonnummer på afdelingen. 

Hvor vil jeg vågne op efter bedøvelsen?

Når operationen er færdig, vækker vi dig på operationsstuen, hvorefter du bliver kørt til opvågningsstuen.

Hvad sker der under opvågningen?

De første par timer oberveres du intensivt af vores erfarne sygeplejersker, der overvåger hjerterytme, blodtryk og vejrtrækning, indtil du er rigtig vågen. Du får evt. ekstra ilt via iltkateter og smertestillende medicin efter behov. Hvis du får kvalme eller kaster op, kan der også gives medicin mod dette.

Hvornår er jeg vågen og frisk igen?

Moderne anæstesimidler udmærker sig ved, at de er hurtigt virkende og hurtigt ude af kroppen igen. Når kirurgen er færdig, slukker anæstesipersonalet for bedøvelsesmidlerne, og du vil være vågen – om end stadig lidt påvirket og med træthedsfornemmelse - i løbet af 5 – 15 minutter. Typisk sover man lidt videre på opvågningsafdelingen, inden man er helt frisk.

Hvornår må jeg spise og drikke igen?

Normalt kan du få lidt vand eller saft at drikke, når du kommer på opvågningsstuen. Når du er helt vågen og har lyst, kan du få lidt at spise.

Til toppen af siden