Leddegigt i anklen

  • Hvis du har ventetid i det offentlige

    Hvor længe vil du vente?

    Hvis du skal vente mere end 4 uger på udredning og behandling i det offentlige, kan du blive henvist til Aleris-Hamlet. Klik her for at læse om dine rettigheder.

  • Velkommen til Aleris-Hamlet

    Den bedste anbefaling

    Tilfredse patienter er din garanti for et behandlingsforløb med høj kvalitet og tryghed.

Leddegigt er en alvorlig sygdom, der påvirker mange led herunder også ankelleddet. Det kan føre til, at ledbrusken og nogle gange også den underliggende knogle og omgivende ledkapsel ødelægges.

Kontakt mig for tidsbestilling

Eller ring til os på 7020 2624

Leddegigt er kendetegnet ved, at et forskelligt antal, men ofte mange af kroppens led bliver angrebet af en betændelseslignende tilstand. Lidelsen rammer omkring 1% af befolkningen og er mere almindelig hos kvinder end hos mænd.

En betydelig del af patienterne med leddegigt får behov for kirurgisk behandling - ikke sjældent pga. skader i deres ankler og fødder.

Årsager til leddegigt

Årsagen til leddegigt er ukendt, men en vis arvelighed synes at være dokumenteret. Muligvis er der tale om en tilstand, hvor immunsystemet aktiveres af bestanddele i leddene – en slags allergi overfor én selv.

Symptomer på leddegigt

Leddegigt er en sygdom, der rammer hele kroppen, og dermed giver symptomer fra mange led. Den udvikler sig oftest langsomt, hvor symptomerne udvikler sig gradvist. Ledsymptomerne omfatter hævelse, varme og ømhed. Når der indtræder skader på brusken, bliver bevægeligheden nedsat, og der er smerter ved brug af de angrebne led.

Der er desuden almene symptomer såsom træthed og igangsætningsbesvær. Morgenstivhed er karakteristisk pga. væskeophobning i og omkring leddene, når de er i hvile om natten. Symptomerne varierer som regel i styrke med gode og dårlige perioder. I nogle tilfælde kan sygdommen gå helt i ro.

Behandling af leddegigt

Sygdommen kan ikke helbredes, men det er muligt at bremse sygdomsudviklingen ved en tværfaglig behandling. De medicinske behandlingsmuligheder er blevet betydeligt bedre de senere år. En kirurgisk behandling kan komme på tale, hvis sygdommen har angrebet et eller flere led i en sådan grad, at funktionen af hånden og fingrene nedsættes, eller hvis smerterne ikke kan lindres medicinsk.

Stivgørelse af ankelled

En stivgøring af ankelleddet tilbydes til patienter, der i forvejen har nedsat bevægelighed, som sammen med smerter hindrer patienten i at træde hen over foden. Det betyder, at de færreste reelt mister bevægelighed i ankelleddet på trods af, at en operation gør leddet helt stift.

Der er derfor ofte alt at vinde, og intet at tabe. I og med at smerterne er væk, bliver gangen ganske god trods stivheden. Sko med gængesål kan yderligere bedre gangen. Mange vil kunne fortsætte med tungt arbejde. Man kan gå ture, men man kan ikke løbe. Man kan heller ikke komme ned i langskaftede støvler.

 

Læs om andre typer gigt

Leddegigt i hoften »
Leddegigt i hånd og fingre » Psoriasisgigt »
Leddegigt i albuen » Leddegigt i knæet »
Slidgigt »
Til toppen af siden