Blødningsforstyrrelser

  • Hvis du har ventetid i det offentlige

    Hvor længe vil du vente?

    Hvis du skal vente mere end 4 uger på udredning og behandling i det offentlige, kan du blive henvist til Aleris-Hamlet. Læs dine rettigheder her.

  • Velkommen til Aleris-Hamlet

    Den bedste anbefaling

    Tilfredse patienter er din garanti for et behandlingsforløb med høj kvalitet og tryghed.

Blødningsforstyrrelser kan ses hos kvinder i alle aldre og er en helt normal reaktion på hormonændringerne i forbindelse med fx graviditet, fødsel, amning, puberteten og overgangsalderen.

Kontakt mig for tidsbestilling

Eller ring til os på 7020 2624

Blødningsforstyrrelser kan dog også være symptomer på en lang række forskellige sygdomme og bør derfor ikke ignoreres.

Blødning efter overgangsalderen 

Hvis du har blødning efter overgangsalderen, er der en øget risiko for, at der er tale om livmoderkræft. Blødningen begynder oftest i sygdommens tidlige stadie, og mulighederne for helbredelse er derfor gode, hvis du søger læge hurtigt. Polypper eller celleforandringer i forbindelse med livmoderhalskræft kan være en anden årsag til blødning efter overgangsalderen. I begge tilfælde er behandlingen en operation.

Kraftige og langvarige menstruationer

Kraftige blødninger kan forekomme ved graviditet udenfor livmoderen. Dette kræver en akut operation. En anden årsag kan være muskelknuder eller polypper i livmoderhulheden. Disse kan fjernes ved en kikkertoperation.

Hos kvinder i starten af 40´erne er de kraftige blødninger sjældent et tegn på sygdom, men begyndelsen til enden på kvindens blødninger. Det skyldes, at kroppens produktion af hormonet progesteron falder i denne alder, og at ægløsningen derfor udebliver. Som en konsekvens udstødes det nydannede slimhindelag i livmoderen ikke, men fortsætter med at vokse, indtil der kommer en ægløsning senere. Derfor bliver blødningen også tilsvarende kraftigere. Der kan sagtens gå op til ti år endnu, før menstruationen helt holder op.

Pletblødning ved samleje

Hvis du pletbløder i forbindelse med samleje, bør du altid undersøges af en gynækolog, idet symptomet kan skyldes sår på livmoderhalsen pga. infektion eller livmoderhalskræft. Sår på livmoderhalsen behandles normalt med antibiotika, og i visse tilfælde kan man vælge at foretage et keglesnit. Livmoderhalskræft kræver operation.

Pletblødning mellem menstruationerne

Har du pletblødninger mellem menstruationerne, kan det enten skyldes hormonforstyrrelser eller det kan være fordi, der er noget galt i livmoderhalsen eller inde i selve livmoderen. Der kan være tale om godartede lidelser såsom infektioner eller cyster, men der er altid en risiko for, at det er en ondartet lidelse som kræft i æggestokkene eller livmoderhalskræft.

Udebleven menstruation

Psykiske belastninger, stress eller frygten for en uønsket graviditet kan få menstruationen til at udeblive. Dette samme gør sig gældende i forbindelse med voldsomme vægttab, vægtstigning eller intensiv sportstræning.

Er du i den fødedygtige alder, bør du først og fremmest tage en graviditetstest, hvis din menstruation udebliver. Hvis den udebliver i mere end 6 måneder, bør du kontakte en gynækolog. Ved længerevarende ophør af menstruation er der nemlig en øget risiko for afkalkning af knoglerne, hvilket kan lede til knogleskørhed på længere sigt.

Uregelmæssig menstruation

De første blødninger i puberteten er ofte uregelmæssige pga. manglende ægløsning. Dette kræver som regel ingen behandling. Fortsætter blødningerne med at være uregelmæssige, kan man overveje at behandle med p-piller. Dette afhænger dog af blødningens sværhedsgrad.

Uregelmæssige blødninger ses også hyppigt efter en graviditet eller abort, idet livmoderen stadig indeholder rester af moderkagen.

Uregelmæssige blødninger kan dog også skyldes muskelknuder, polypper, betændelsestilstande, sår på livmoderen samt livmoderhalskræft og i sjældnere tilfælde livmoderkræft. Derfor er det væsentligt at blive undersøgt af en gynækolog, hvis der ikke er en åbenlys årsag til uregelmæssighederne.

Til toppen af siden