Cyster på æggestokkene

  • Hvis du har ventetid i det offentlige

    Hvor længe vil du vente?

    Hvis du skal vente mere end 4 uger på udredning og behandling i det offentlige, kan du blive henvist til Aleris-Hamlet. Læs dine rettigheder her.

  • Velkommen til Aleris-Hamlet

    Den bedste anbefaling

    Tilfredse patienter er din garanti for et behandlingsforløb med høj kvalitet og tryghed.

Aleris-Hamlet kan som de eneste i Danmark fjerne cyster på æggestokkene gennem kun ét hul i navlen. Det betyder, at du ikke får synlige ar og kommer dig hurtigere.

Kontakt mig for tidsbestilling

Eller ring til os på 7020 2624

Kvinder i den fødedygtige alder udvikler hver måned op mod ægløsningen såkaldte follikelcyster i æggestokkene, hvor ægget vokser. Ved ægløsningen brister follikelcysten, og ægget opfanges i æggelederen, hvor den transporteres ud til livmoderen. Efter ægløsningen omdannes follikelcysten normalt til en hormonproducerende kirtel, der forsvinder igen, hvis du ikke bliver gravid.

Af ukendte årsager brister en follikelcyste i nogle tilfælde ikke eller den lukker til igen efter ægløsningen. I stedet for at forsvinde, begynder cysten at vokse. Sædvanligvis er cysten blot fyldt med væske, men den kan også have et mere massivt indhold eller være blodfyldt.

Cyster i æggestokkene er meget almindeligt hos kvinder i den fødedygtige alder, og i langt de fleste tilfælde er de heldigvis godartede. Ofte opdages de kun i forbindelse med en rutinemæssig undersøgelse af underlivet. Som regel er cysterne ret små, og de forsvinder igen af sig selv efter en tid. De kan dog også vokse sig store og give problemer. I sjældne tilfælde kan cysterne påvirke hormonproduktionen i æggestokkene.

Cyster på æggestokkene

Symptomer på cyster på æggestokkene

Mindre cyster på æggestokkene giver som regel ingen symptomer, men undertiden kan de mærkes som en fast hævelse i mavens nederste del eller forårsage smerter ved samleje.

Hvis cysten vokser sig stor uden symptomer, kan du opleve, at du vokser rundt om livet. Du kan få en trykkende fornemmelse, og hvis cysten trykker på de indre organer, kan du få symptomer i form af tyngdefornemmelse, hyppige vandladninger, problemer med at tømme blæren eller afføringsproblemer.

Større cyster brister nogle gange pludselig, og væsken tømmes ud i bughulen eller der opstår indre blødning i bughulen. Dette giver voldsomme smerter i underlivet, feber og generelt ildebefindende. I disse tilfælde er en akut behandling i form af en kikkertoperation nødvendig.

Samme symptomer ses ved afsnøring af cysten. Cyster er ofte forbundet med æggestokkene via en stilk. Hvis cysten drejes om sin egen akse, bliver stilken afsnøret, og blodforsyningen til cysten hindres. Dette kan også medføre pludselige, kraftige underlivssmerter, som bør undersøges med det samme.

Cyster på æggestokkene

Hvis hormonproduktionen forstyrres, kan der optræde forskellige symptomer som uregelmæssige menstruationer eller øget hårvækst på kroppen. På langt sigt er der en risiko for, at en cyste kan udvikle sig til en ondartet kræftknude.

Undersøgelse for cyster på æggestokkene

Hvis du får stærke smerter i underlivet ledsaget af feber, bør du altid søge lægehjælp hurtigt, da en akut behandling kan være nødvendig.

Hvis du har nogle af de øvrige symptomer, bør du blive undersøgt af en gynækolog. Cyster i æggestokkene kan bedst påvises ved en gynækologisk undersøgelse og vaginal ultralydsskanning. Det kan være nødvendigt at foretage yderligere undersøgelser i form af MR-skanning og blodprøver for at udelukke, at der er tale om en ondartet cyste.

Behandling af cyster på æggestokkene

Mange cyster forsvinder af sig selv, men har cysten en vis størrelse, og er der tegn på vævsforandringer, kan gynækologen fjerne cysten ved en kikkertoperation. Dette kan foretages uden, at æggestokken beskadiges, og du kan fortsat få børn.

Fjernelse af æggestokkene

Hvis du ikke ønsker flere børn eller allerede har passeret overgangsalderen, anbefaler man ofte at fjerne begge æggestokkene og måske også livmoderen for at forebygge ondartede tumorer.

Til toppen af siden