LESS-operation - undgå synlige ar

  • Hvis du har ventetid i det offentlige

    Hvor længe vil du vente?

    Hvis du skal vente mere end 4 uger på udredning og behandling i det offentlige, kan du blive henvist til Aleris-Hamlet. Læs dine rettigheder her.

  • Velkommen til Aleris-Hamlet

    Den bedste anbefaling

    Tilfredse patienter er din garanti for et behandlingsforløb med høj kvalitet og tryghed.

Vores speciallæger har udviklet skånsomme kikkertteknikker, som betyder, at du kommer dig væsentligt hurtigere og får færrest mulige ar efter operationen.

Kontakt os

København

Kontakt mig for tidsbestilling

Eller ring til os på 7020 2624

Førende specialister i kikkertoperationer

Som de eneste i Danmark udfører vores speciallæger en stor del af vores gynækologiske operationer gennem kun ét hul i navlen. Det betyder, at du ikke får nogle ar efter operationen, og at du hurtigere bliver frisk igen.

Fra store ar til et lille hul i navlen

Inden for gynækologien anvender vi ikke længere operationer med store snit i maven. Alle operationer på Aleris-Hamlet foregår med kikkerteknik, og som noget helt nyt og revolutionerende kan mange gynækologiske operationer nu udføres via kun ét mindre hul i navlen. Det betyder, at de kvinder, som tidligere fik et stort ar hen over maven, nu næsten kan undgå at få ar i maveskindet.

LESS-teknikken

LESS operationTeknikken kaldes LESS (Laparo Endoscopic Single-site Surgery). Bag denne nye teknik ligger nyudviklingen af en såkaldt "port" med en diameter på 1,5 til 2 cm, som efter et lille snit indsættes gennem navlen. Her igennem kan man indføre 3 - 4 specialudviklede, krumme instrumenter af forskellig længde. Fleksibiliteten i disse instrumenter betyder, at mange indgreb kan udføres udelukkende gennem denne ene port i navlen, og der efterlades ingen synlige ar efter operationen. 

LESS på Aleris-Hamlet

Hvor man på landsplan fortsat udfører langt størstedelen af de gynækologiske operationer ved åben kirurgi, foretager Aleris-Hamlets gynækologer næsten alle med kikkertkirurgi. De seneste opgørelser fra landsregistret viser, at på landsplan udføres kun hver femte livmoderfjernelse i dag ved kikkertkirurgi. Det er ensbetydende med en høj komplikationsrate på 19 %, hvilket står i skærende kontrast til Aleris-Hamlets kun 5 %.

Fordelene ved LESS er:

  • Kortere indlæggelse
  • Mindre ar
  • Færre smerter
  • Mindre kvalme og ubehag
  • Hurtigere frisk igen
  • Mindre risiko for komplikationer
Til toppen af siden