Med LESS blev jeg generne kvit

Grethe Hansen

"Igennem flere år døjede Grethe Olskær med muskelknuder i underlivet og meget stærke menstruationsblødninger, som næsten var invaliderende"

Grethe led konstant af blodmangel og hun var hele tiden bange for at bløde igennem på "upassende" tidspunkter. Pga. muskelknuderne størrelse døjede Grethe også med et konstant tryk på blæren ved fysisk aktivitet. 

Efterhånden blev blødningerne så voldsomme, at de forringede hendes livskvalitet betydeligt. Derfor besluttede hun sig for at gøre noget ved sagen og kontaktede sit forsikringsselskab. 

Havde ikke hørt om LESS før

Grethe havde ikke tidligere hørt om LESS-operationen, men da gynækologen præsenterede hende for metoden, blev hun meget lettet. "Jeg ønskede nærmest bare, at jeg selv kunne rive livmoderen ud, så jeg kunne blive fri for den, så da lægen fortalte om metoden, blev jeg overhovedet ikke nervøs – tværtimod".   

Frisk igen på kort tid

Grethe blev indlagt på Aleris-Hamlet en formiddag i maj. Selve operationen tog 57 minutter og på trods af en forholdsvis stor livmoder, der skulle fjernes, efterlod operationen kun et lille bitte ar på 2 cm i navlen.

Grethe blev udskrevet efter 6 timer og efter blot 5 dage, var hun i stand til at klare de daglige gøremål igen. Det, hun husker, som det allermest spektakulære er dog, at hun blot 2 - 3 uger efter – under en ferie på Bornholm – både var i stand til at løbe og cykle lange motionsture.

Grethe er i dag helt rask og har det strålende. Hun mener, at det er vigtigt, at andre kvinder bliver opmærksomme på LESS-metoden." Kvinder, som måske er bange for operationen eller som ikke ved, at den eksisterer, og derfor vælger den almindelige åbne operation,

Fakta  
Navn Grethe Olskær Hansen
Alder 48 år
Behandling LESS-operation
Afdeling København
Til toppen af siden