Udskrabning

  • Hvis du har ventetid i det offentlige

    Hvor længe vil du vente?

    Hvis du skal vente mere end 4 uger på udredning og behandling i det offentlige, kan du blive henvist til Aleris-Hamlet. Læs dine rettigheder her.

  • Velkommen til Aleris-Hamlet

    Den bedste anbefaling

    Tilfredse patienter er din garanti for et behandlingsforløb med høj kvalitet og tryghed.

Med en gynækologisk udskrabning undersøger man, om der er sygelige forandringer i livmoderhulens slimhinde.

Kontakt mig for tidsbestilling

Eller ring til os på 7020 2624

En udskrabning foretages normalt i lokalbedøvelse i forbindelse med den gynækologiske undersøgelse. Det kan dog i enkelte tilfælde være hensigtsmæssigt at udføre udskrabningen i fuld bedøvelse, hvis du fx har en meget snæver livmoderhals eller hvis der samtidig skal fjernes en polyp.

Hvornår foretages der en udskrabning?

Hvis dit blødningsmønster ændrer sig, kan det enten skyldes hormonforstyrrelser eller en godartet eller ondartet lidelse på livmoderhalsen eller inde i selve livmoderhulen.

For at kunne stille en korrekt diagnose bliver gynækologen nødt til at foretage en udskrabning for at undersøge slimhinden nærmere ved en mikroskopiundersøgelse.

Derfor sker det jævnligt, at kvinder med blødningsforstyrrelser får foretaget en udskrabning. Det gælder især ældre kvinder, som begynder at bløde igen efter overgangsalderen, også kaldet den postmenopausale blødning.

Til toppen af siden