Håndledsartroskopi

  • Hvis du har ventetid i det offentlige

    Hvor længe vil du vente?

    Hvis du skal vente mere end 4 uger på udredning og behandling i det offentlige, kan du blive henvist til Aleris-Hamlet. Klik her for at læse om dine rettigheder.

  • Velkommen til Aleris-Hamlet

    Den bedste anbefaling

    Tilfredse patienter er din garanti for et behandlingsforløb med høj kvalitet og tryghed.

Hvis du har smerter i håndleddet, kan man med en kikkertoperation i håndleddet (håndledsartroskopi) vurdere om ledbånd, ledkapsel og brusk er beskadiget.

Kontakt mig for tidsbestilling

Eller ring til os på 7020 2624

Teknikken er skånsom og et godt supplement, når man skal undersøge og behandle forskellige smertetilstande i håndleddet. Det er også muligt samtidig at reparere visse skader i håndleddet.

Fordelene ved kikkeroperation er mange:

  • Risikoen for infektion nedsættes
  • Sygefraværet efter operationen afkortes
  • Indgrebet kan udføres ambulant (nogle gange i lokalbedøvelse)
  • Ofte kan indgrebet udføres med større præcision end ved åben operation

De skader, der typisk kan ses i kikkerten er:

  • En fortykkelse af slimhinden (synovitis)
  • En skade på brusken af spolebenet (radius)
  • Et bristet ledbånd mellem to håndrodsknogler
  • En revne i håndleddets "menisk" (TFCC)

Det er vigtigt at være opmærksom på, at ikke alle skader på håndrodsknoglerne og deres ledbånd kan udbedres ved en håndledsartroskopi. Hvor håndledsartroskopi er velegnet til slimhindefortykkelse, bruskskader og meniskskader, kræver fx et bristet ledbånd en åben operation.

Til toppen af siden