Undersøgelse af hjertekramper

  • Hvis du har ventetid i det offentlige

    Hvor længe vil du vente?

    Hvis du skal vente mere end 4 uger på udredning og behandling i det offentlige, kan du blive henvist til Aleris-Hamlet. Klik her for at læse om dine rettigheder.

  • Velkommen til Aleris-Hamlet

    Den bedste anbefaling

    Tilfredse patienter er din garanti for et behandlingsforløb med høj kvalitet og tryghed.

Hjertekramper skyldes i langt de fleste tilfælde forkalkning i hjertets kranspulsårer, så hjertet får tilført for lidt ilt, når det skal anstrenge sig.

Kontakt mig for tidsbestilling

Eller ring til os på 7020 2624

Hvad er hjertekramper?

Hjertekrampe føles som en knugende, trykkende smerte eller en sammensnørende fornemmelse, sædvanligvis bag brystbenet. Smerten kan stråle ud til den ene eller begge arme, som regel den venstre arm. Smerten kan også stråle til hals, kæbe og mave eller ryg. Hjertekrampe kan både ramme kvinder og mænd.

Hjertekrampe udløses oftest af fysisk anstrengelse eller af psykisk stress, ved kuldepåvirkning eller store måltider. Smerterne forsvinder normalt hurtigt, når man holder op med at anstrenge sig.

Hvorfor får man hjertekrampe?

I langt de fleste tilfælde skyldes hjertekrampe åreforkalkning i hjertets kranspulsårer, som forsyner hjertemusklen med iltmættet blod og næringsstoffer. Åreforkalkning medfører forsnævringer i kranspulsårerne, så blodet ikke kan flyde frit. Derfor får hjertet tilført for lidt ilt, når det skal anstrenge sig. Dette giver smerter i hjertet.

Hjertekrampe kan forværres af anden sygdom, som øger hjertets arbejde fx forhøjet stofskifte, feber, hjerterytmeforstyrrelser eller sygdomme i hjertets klapper. I sjældne tilfælde kan hjertekrampe skyldes, at kranspulsårene trækker sig sammen og bliver så snævre, at blodforsyningen forringes.

Hvordan føles hjertekrampe?

Hjertekramper føles som en klemmen, knugen eller trykken for brystet eller i hele brystkassen. Det opstår typisk i forbindelse med anstrengelse eller psykisk stress. Nogle oplever en udstråling af smerterne til arme, kæbe, tænder, øre, mave eller mellem skulderbladene. En kvælende fornemmelse i eller omkring halsen. Mere åndenød end vanligt, måske opstået pludseligt tyngdefornemmelse, følelsesløshed eller sovende fornemmelse i arm, skulder, albue eller hånd, oftest i venstre side.

Hvad kan du selv gøre?

Du kan selv forebygge hjertekramper ved at efterleve følgende råd til din livsstil:

  • Undgå at ryge
  • Spis sundt, grønt, groft, fedtfattigt og varieret
  • Spis mere fisk, især fed fisk
  • Undgå de mættede fedtsyrer
  • Tab dig, hvis du er overvægtig
  • Få mere motion (1/2 times spadseretur om dagen er meget bedre end slet ingenting)
  • Pas din diabetes type 1 eller - type 2 eller blodtryksbehandling, hvis du lider af disse sygdomme
  • Følg lægens råd om behandling og forebyggelse af hjertesygdom

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Diagnosen hjertekrampe stilles ofte på baggrund af de typiske symptomer, et EKG(elektrokardiogram). Derudover kan man foretage en arbejdstest. Denne kan oftest afklare, om smerterne kommer fra hjertet.

I visse tilfælde kan det være nødvendigt at undersøge hjertets kranspulsårer direkte ved en KAG.

Behandling af hjertekramper

Først og fremmest hjælpe med at opspore og måske formindske risikofaktorerne. I nogle tilfælde kan det klares med medicin. I andre tilfælde kan der være behov for at få foretaget en ballonudvidelse af kranspulsårerne. Eller også en regulær by-pass operation, hvor man påsyr hjertet nogle årer, der skal erstatte de forsnævrede kranspulsårer, dvs. at man laver 'omkørsler'.

Hvad er hjertekramper?

Hjertekrampe føles som en knugende, trykkende smerte eller en sammensnørende fornemmelse, sædvanligvis bag brystbenet. Smerten kan stråle ud til den ene eller begge arme, som regel den venstre arm. Smerten kan også stråle til hals, kæbe og mave eller ryg. Hjertekrampe kan både ramme kvinder og mænd.

Hjertekrampe udløses oftest af fysisk anstrengelse eller af psykisk stress, ved kuldepåvirkning eller store måltider. Smerterne forsvinder normalt hurtigt, når man holder op med at anstrenge sig.

Hvorfor får man hjertekrampe?

I langt de fleste tilfælde skyldes hjertekrampe åreforkalkning i hjertets kranspulsårer, som forsyner hjertemusklen med iltmættet blod og næringsstoffer. Åreforkalkning medfører forsnævringer i kranspulsårerne, så blodet ikke kan flyde frit. Derfor får hjertet tilført for lidt ilt, når det skal anstrenge sig. Dette giver smerter i hjertet.

Hjertekrampe kan forværres af anden sygdom, som øger hjertets arbejde fx forhøjet stofskifte, feber, hjerterytmeforstyrrelser eller sygdomme i hjertets klapper. I sjældne tilfælde kan hjertekrampe skyldes, at kranspulsårene trækker sig sammen og bliver så snævre, at blodforsyningen forringes.

Hvordan føles hjertekrampe?

Hjertekramper føles som en klemmen, knugen eller trykken for brystet eller i hele brystkassen. Det opstår typisk i forbindelse med anstrengelse eller psykisk stress. Nogle oplever en udstråling af smerterne til arme, kæbe, tænder, øre, mave eller mellem skulderbladene. En kvælende fornemmelse i eller omkring halsen. Mere åndenød end vanligt, måske opstået pludseligt tyngdefornemmelse, følelsesløshed eller sovende fornemmelse i arm, skulder, albue eller hånd, oftest i venstre side.

Hvad kan du selv gøre?

Du kan selv forebygge hjertekramper ved at efterleve følgende råd til din livsstil:

  • Undgå at ryge
  • Spis sundt, grønt, groft, fedtfattigt og varieret
  • Spis mere fisk, især fed fisk
  • Undgå de mættede fedtsyrer
  • Tab dig, hvis du er overvægtig
  • Få mere motion (1/2 times spadseretur om dagen er meget bedre end slet ingenting)
  • Pas din diabetes type 1 eller - type 2 eller blodtryksbehandling, hvis du lider af disse sygdomme
  • Følg lægens råd om behandling og forebyggelse af hjertesygdom

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Diagnosen hjertekrampe stilles ofte på baggrund af de typiske symptomer, et EKG(elektrokardiogram). Derudover kan man foretage en arbejdstest. Denne kan oftest afklare, om smerterne kommer fra hjertet.

I visse tilfælde kan det være nødvendigt at undersøge hjertets kranspulsårer direkte ved en KAG.

Behandling af hjertekramper

Først og fremmest hjælpe med at opspore og måske formindske risikofaktorerne. I nogle tilfælde kan det klares med medicin. I andre tilfælde kan der være behov for at få foretaget en ballonudvidelse af kranspulsårerne. Eller også en regulær by-pass operation, hvor man påsyr hjertet nogle årer, der skal erstatte de forsnævrede kranspulsårer, dvs. at man laver 'omkørsler'.

Til toppen af siden