Undersøgelse af mislyd ved hjertet

  • Hvis du har ventetid i det offentlige

    Hvor længe vil du vente?

    Hvis du skal vente mere end 4 uger på udredning og behandling i det offentlige, kan du blive henvist til Aleris-Hamlet. Klik her for at læse om dine rettigheder.

  • Velkommen til Aleris-Hamlet

    Den bedste anbefaling

    Tilfredse patienter er din garanti for et behandlingsforløb med høj kvalitet og tryghed.

Har du en mislyd ved hjertet, kan du få en vurdering fra en hjertespecialist, som foretager en ultralydsscanning af dit hjerte. Det kaldes også en ekkokardiografi.

Kontakt mig for tidsbestilling

Eller ring til os på 7020 2624

En ekkokardiografi kan bruges til at afsløre defekter i hjerteklapperne (særligt mitralklappen og aortaklappen som er de klapper der oftest rammes af sygdom). Ved en hjertemislyd vil der ofte være tale om en lille og oftest ubetydelig udposning af fligene på den pågældende klap.

Der kan dog også være tale om en betydelig hævelse eller endelig andre sygdomme, der er årsag til mislyden og dette vil kunne afsløres ved ekkokardiografi, fx:

  • Medfødte hjertesygdomme
  • Unormale bevægelser af hjertemuskulaturen
  • Svulster i hjertet
  • Udposninger af hjertevæggen (aneurisme)

Hvad er ekkokardiografi?

Med en ultralydsscanning af hjertet kan man fremstille hjertets strukturer (hjertekamre, forkamre og hjerteklapper), beregne hjertets størrelse, tykkelsen af hjertets vægge samt vurdere hjertets pumpekraft og funktionen af hjerteklapperne.

Hvad bruges ekkokardiografi til?

En ekkokardiografi bruges til at:

  • Finde årsager til mislyd ved hjertet
  • Undersøge hjertets pumpeevne (efter fx blodprop i hjertet)
  • Afsløre sygdomme i hjerteklapperne
  • Vurdere om hjertet er forstørret
  • Finde medfødte hjertesygdomme
  • Se unormale bevægelser af hjertemuskulaturen
  • Afsløre svulster i hjertet
  • Se udposninger af hjertevæggen

En ekkokardiografi udføres af en speciallæge i kardiologi.

Til toppen af siden