Høreprøven

Aleris-Hamlets Høreklinik tilbyder gratis, uforpligtigende høreundersøgelse uden ventetid. Foruden klinikkens faste høreeksperter råder Aleris-Hamlet over egne ørelæger, som kan hjælpe dig med henvisning til offentligt tilskud.

Kontakt os

København

Bestil tid til gratis høreprøve

Eller ring til os på 7020 2624

For at vurdere dit høretab, og dermed mulighederne for at forbedre din hørelse, vil vores høreekspert først tale med dig om dine høreproblemer og derefter foretage en grundig høreprøve.

Høreprøven viser, hvor svage lyde du kan høre ved forskellige frekvenser samt din evne til at skelne ordene. Herved kan man se, om høretabet opstår i mellemøret eller i det indre øre. Høreprøven varer ca. 20 - 30 min. og er helt smertefri. Gennem nogle hovedtelefoner lytter du til en række toner, der ligger på en skala mellem 125 Hz og 8000 Hz. Det er inden for disse frekvenser, at størstedelen af daglig tale og lyde ligger. Vi tester et øre ad gangen. Ved at trykke på en knap skal du markere, når du hører en lyd.

Del 1: Toneaudiometri

Først bedømmes evnen til at høre lydbølger, som spredes gennem hhv. luften og knoglen. Vi registrerer din høretærskel for hver frekvens, dvs. hvor svag en lyd du netop kan høre fra de lyseste til de mørkeste toner.

Del 2: Taleaudiometri

Med høreprøvens anden fase undersøges din skelneevne. Det har ikke noget med intelligens at gøre, men det siger noget om, hvor tydeligt du kan forstå tale og skelne ord. For hvert øre beregnes skelneevnen i procent.

Audiogrammet

Resultatet af høreprøven kan aflæses i et såkaldt audiogram. Det er et grafisk diagram, der viser din høretærskel for hver tone (frekvenser) og lydstyrke (intensitet) samt din skelneevne. Ved at sammenholde resultaterne kan man afgøre, om en eventuel nedsat hørelse skyldes en mekanisk forhindring i mellemøret (konduktivt høretab) eller en forringelse i hørecellerne i det indre øre (perceptivt høretab).

Gennemgang af høreprøven

Efter høreprøven gennemgår vores høreekspert resultaterne med dig. Er høreapparatet den rigtige løsning for dig, går vi i gang med at finde det høreapparat, der passer bedst til dig.

Vi rådgiver dig om valg af det rigtige høreapparat til netop dit høretab og din livsstil. Det skal også leve op til dine krav om såvel komfort som æstetik.

Til toppen af siden