Løberknæ

  • Hvis du har ventetid i det offentlige

    Hvor længe vil du vente?

    Hvis du skal vente mere end 4 uger på udredning og behandling i det offentlige, kan du blive henvist til Aleris-Hamlet. Læs dine rettigheder her.

  • Velkommen til Aleris-Hamlet

    Den bedste anbefaling

    Tilfredse patienter er din garanti for et behandlingsforløb med høj kvalitet og tryghed.

I idrætsgrene med stor belastning af knæene såsom løb og atletik har du en risiko for at få overbelastningsskader, som giver smerter omkring knæet. Dette kaldes et løberknæ.

Symptomer på løberknæ

Hvis du løber meget og i en periode enten intensiverer din træning for hurtigt, ændrer løbesko, underlag eller løbestil, kan du få problemer med smerter på ydersiden af knæet. Specielt på det sted, hvor den store muskelbindehinde fra låret hæfter sig. Under denne bindehinde ligger der en slimsæk, som kan blive irriteret og give smerter, mens du løber.

Behandling af løberknæ

Det er vigtigt, at du hurtigt finder årsagen til dine smerter og får det rettet. Det kan i nogle tilfælde fjerne smerterne. I andre tilfælde er det svært præcis at finde årsagen, og nogle af generne kan være blevet mere permanente. Her kan det være nødvendigt med en periode med genoptræning, som fokuserer på balance og udspænding samt korrektion af fejlbelastningen.

Aleris-Hamlet kan tilbyde genoptræning hos vores fysioterapeut. Du kan oftest have behov for at gå til genoptræning i op til 3 måneder, hvor du langsomt træner dig tilbage til at kunne løbe uden smerter. Læs mere om dine muligheder for genoptræning på Aleris-Hamlet.

I nogle tilfælde kan det være en hjælp at få lagt en blokade med binyrebarkhormon og lokalbedøvelse og kun i meget få tilfælde er generne så genstridige, at der er behov for en operation med oprensning af slimsækken og løsning af bindehinden (se knæartroskopi).

Til toppen af siden