Morbus Osgood-Schlatter

Morbus Osgood Schlatter er en overbelastning af fæstet på skinnebenets forside for knæskalssenen. Behandles primært med aflastning.

Knæskalsenens hæfte bærer hele vægten af den store firhovede lårmuskel og er specielt udsat for belastning, når man vokser, idet fæstet er det svageste punkt, når man løber, hopper, bremser og lander.

Hvem får det?

Tidligere var det oftest drenge der fik skaden, men med pigers øgede sportsengagement ses det hyppigere hos dem også. Man kan være disponeret til at få skaden, hvis man anvender forkert fodtøj, eller har en dårlig indbygget stødabsorption i skoen eller i foden.Personer med platfod og hulfod er disponeret til skaden.

Hvis man vokser meget og samtidig er meget stram i hasemusklerne/senerne giver det et øget pres / træk på knæskalssenens hæfte hvilket kan udløse tilstanden.

I hvilke idrætsgrene ses skaden?

Skaden opstår ved spring, landinger, hyppige retningsskrift samt opbremsninger på hårdt underlag og viser sig ved smerter og hævelse lige under knæet. Skaden ses især ved fodbold, især på hårdt underlag i vintersæsonen udendørs eller indendørs, men også i andre idrætsgrene såsom volleyball, basketball, gymmnastik, tennis og badminton.

Skadens faser

Af hensyn til behandlingen og bedømmelsen af skadens alvor inddeles skaden i tre faser.

  • I fase 1 er der kun lette smerter efter aktivitet
  • I fase 2 er der smerter både under og efter aktivitet
  • I fase 3 er der konstante smerter

Hvad gør jeg når skaden er opstået?

Tidligere frarådede man sport og fysisk aktivitet, og i grelle tilfælde gav man gips i flere uger. I dag ved vi, at styret aflastning under hensyn til smerter er det bedste. Det betyder, at hvis der er mange smerter, herunder også når man er i hvile, så bliver man nødt til at holde en pause. Den kan være på 1 - 2 uger. Herefter må man ikke gå tilbage til normale aktiviteter, men tænke på, at vævet er blevet svagere og mere sårbart. Sporten genoptages gradvis, så vævet gradvis genvinder normal styrke.

Typisk vil der over en periode på 3 måneder til 1½ år være behov for 3 - 4 pauser i fysisk aktivitet, herunder også skolegymnastik. Er smerterne konstante som i fase 3, skal man altid holde pause. Det gælder om at finde balancen, så man kan være mest mulig aktiv uden smerter.

Man bør i genoptræningsfasen lægge vægt på belastninger med lav vægt bagved fx cykling og svømning. Endvidere skal man sikre, at der er tilstrækkelig med stødabsorbtion i skoene. En optimal stødabsorption kan have en særdeles god effekt på smerterne, og måske medføre hurtigere tilbagevende til sport.

Hvor kan jeg søge råd?

En ortopædkirurg, fysioterapeut eller idrætslæge kan vurdere, om der endvidere er behov for korrigerende indlæg.

Platfod og hulfod kan som nævnt disponere til Osgood-Schlatter, idet disse fodtyper absorberer energi dårligere end en normal fod. Det kan også være en fordel i en periode at anvende en termobandage.

Kan det give varige gener?

Det er meget sjældent, at Osgood-Schlatters sygdom giver gener senere i livet. I nogle ganske få tilfælde kan der indlejres små knoglestykker under senen, som kan genere i voksenalderen. Disse kan eventuelt fjernes ved en lille operation i lokalbedøvelse.

Til toppen af siden