Nu er jeg klar til at nyde mit otium

Leif Larnkjær

63 årige Leif gik i flere år med smerter i knæene men udskød en operation. Efter en operation er han nu klar til at nyde sit otium.

Leif gik i 15 år med smerter i knæene, før han besluttede, at smerterne skulle have en ende. Det viste sig, at der var svære gigtforandringer i knæene, og der skulle derfor et nyt knæ til.

"Jeg fik ondt i knæene, bare jeg var ude og handle med min kone. Her skulle jeg veksle mellem at stå stille og gå, hvilket gav smerter", fortæller Leif. Han besluttede sig dog først for en operation, da han var gået på efterløn.

"Mens jeg gik på arbejde havde jeg svært ved at passe det ind. Samtidig var jeg hunderæd og følte mig ikke klar til en operation", fortæller Leif.

Klar til operation

Leif kontaktede derfor sin forsikring og blev henvist til en forundersøgelse på Aleris-Hamlet i Ringsted. Her talte han med ortopædkirurg Basim Hassan og fik en tid til en operation.

"Jeg følte mig fra start tryg ved Basim. Han er kompetent og ærlig, hvilket var vigtigt for mig grundet min nervøsitet. Han var god til at orientere mig og svare på alle mine spørgsmål, så jeg var derfor rolig, da operationen nærmede sig."

Leif talte med narkoselægen om de forskellige bedøvelsestyper og kunne herefter trygt lægge sig til at blunde. Efter operationen havde Leif kun få smerter og kom hjem.

"Det var en god oplevelse at blive opereret på Aleris-Hamlet i Ringsted. Alle, jeg mødte, var serviceminded og brændte helt tydeligt for deres arbejde, lige fra sygeplejersker til læger", slutter Leif.

En ny hverdag

"Efter operationen er der kun lidt hævelse tilbage og jeg laver dagligt mine øvelser. Jeg kan igen gå ture, men har stadig mine krykker med som en ekstra sikkerhed. Jeg er ikke længere hjulbenet og kan igen strække benet helt ud."

Efter den vellykkede operation har Leif besluttet at det andet knæ også skal opereres, og han planlægger derfor en ny operation senere på året. Han er nu igen klar til at passe fritidsinteressen golf og nyde sit otium.

Fakta  
Navn Leif Larnkjær
Alder 63 år
Behandler Basim Hassan
Behandling Total knæalloplastik (nyt knæ)
Afdeling Aleris-Hamlet Ringsted
Til toppen af siden