Pilonidal Cyste

  • Hvis du har ventetid i det offentlige

    Hvor længe vil du vente?

    Hvis du skal vente mere end 4 uger på udredning og behandling i det offentlige, kan du blive henvist til Aleris-Hamlet. Klik her for at læse om dine rettigheder.

  • Velkommen til Aleris-Hamlet

    Den bedste anbefaling

    Tilfredse patienter er din garanti for et behandlingsforløb med høj kvalitet og tryghed.

Pilonidal cyste er en langvarig infektion af huden og underhuden over korsbenet i den øvre del af kløften mellem balderne. Aleris-Hamlet tilbyder skånsom operation, som giver færre smerter og bedre heling.

Kontakt mig for tidsbestilling

Eller ring til os på 7020 2624

Pilonidal cystePilonidal cyste ses især hos yngre mænd med en kraftig hårvækst. Infektionen er en fremmedlegemereaktion på nedgroede hår i området. Tilstanden er ofte kompliceret med kronisk betændelse og risiko for gentagne bylddannelser. 

Symptomer på pilonidal cyste

Symptomerne på pilonidal cyste varierer en del. Nogle patienter har kun helt diskrete symptomer, idet kun et lille overfladisk område af huden er inddraget.

Andre kan få smerter, ømhed, feber og siven af pus, hvis et større og dybere område af huden er omfattet og betændelsesforandret. Der er næsten altid én eller flere millimeter store åbninger i huden i midtlinien (fistler). De fleste patienter udvikler gentagne infektioner af disse fistelgange, hvor gullig væske i perioder siver fra en eller flere små åbninger. Denne tilstand er som regel langvarig og vil vare ved i årevis, hvis den ikke behandles.

Behandling af pilonidal cyste

Pilonidal sygdom behandles altid med en operation. Hvis der har dannet sig en byld, vil behandlingen i første omgang oftest være en åbning af bylden for at tømme betændelsen ud.

De fleste personer med pilonidal cyste har den mere kroniske form. Der findes hovedsageligt to operationstyper:

  1. Den traditionelle med fjernelse af pilonidal cysten i midtlinjen
  2. En nyere operation kaldet Bascoms operation, hvor man også fjerner pilonidal cysten, men prøver at bevare så meget hud i midtlinjen som muligt (foretages i København, Aalborg og Herning)

Bascoms operation vil ofte være at foretrække fremfor den traditionelle, da den i regelen medfører færre smerter efter operationen og hurtigere sårheling end efter den traditionelle operation. En ulempe ved Bascoms operation er dog, at der er en øget risiko for yderligere operationer pga. tilbagefald af cysten. Det er op til en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde hvilken operation, som er mest hensigtsmæssig.

Til toppen af siden