ENG - Nerveledningsundersøgelse

Pralebanner
ENG er en nerveledningsundersøgelse af en eller flere nervebaner i arme og / eller ben. Undersøgelsen bruges fortrinsvis til at diagnosticere afklemning af nerver samt "nervebetændelser".

Kontakt os

København

Kontakt mig for tidsbestilling

Eller ring til os på 7020 2624

Hvornår anvendes ENG?

ENG er en forkortelse for elektroneurografi - også kaldet en nerveledningsundersøgelse. ENG-undersøgelsen bruges til at påvise forandringer i nervefunktionen. Det kunne være i forbindelse med:

  • Alle former for såkaldt "nervebetændelse"
  • Afklemning af nerver ved fx håndled, albue og knæ og diskusprolaps i nakke og lænd
  • Sygdomme i nerveceller i rygmarven
  • Muskelsygdomme
  • Sygdomme i overgangen mellem nerver og muskler

Der er ingen forberedelser til ENG-undersøgelsen.

Medicin

Bruger du medicin, skal du tage denne som vanligt. Da undersøgelsen omfatter brug af nåleelektroder, som placeres i musklen, er det vigtigt, at du gør opmærksom på, hvis du tager blodfortyndende medicin.

Hvordan forløber ENG-undersøgelsen?

Nervernes ledningsevne undersøges ved at stimulere nerven og registrere det muskelsvar, som fremkaldes ved stimulationen med små elektriske impulser. Eller det nervesvar, som fremkommer ved stimulation af følefibrene i fx fingre registreres med en elektrode ved nerven.

Undersøgelsen foretages af en læge og kan udføres på to måder ved at stimulere og registrere med:

  • Elektroder, der klistres på huden over nerven
  • En tynd nål, der er placeret i nærheden af nerven
  • Den anvendte metode afhænger af hvilken sygdom, vi skal undersøger for. Vi bruger overfladeelektroder som vi klæber på huden. Vha. små strømstød kan vi måle nervefunktionen.

Du ligger ned under hele undersøgelsen, som varer 1 - 2 timer.

Efter ENG-undersøgelsen

Der skal ikke tages specielle hensyn. Efter ENG-undersøgelsen analyseres resultaterne, og der udfærdiges en rapport om resultaterne, som sendes til den henvisende læge.

Er ENG-undersøgelsen ubehagelig?

ENG opfattes meget forskelligt. Nogle oplever de små elektriske stød som ubehagelige.

Er der bivirkninger ved ENG?

ENG-undersøgelsen er ufarlig og uden bivirkninger. Dog kan der i nogle tilfælde være let ømhed i 1 - 2 dage efter nåleindstik.

Til toppen af siden