Hjernesvulster

Pralebanner
På Aleris-Hamlet kan neurologen ved mistanke om hjernesvulst foretage hurtig udredning og stille diagnosen. Selve behandlingen foregår på specialiserede afdelinger på de større sygehuse.

Kontakt mig for tidsbestilling

Eller ring til os på 7020 2624

Svulster i nervesystemet opdeles i primære svulster, der opstår fra celler i selve centralnervesystemet og sekundære svulster (metastaser), hvor kræftceller fra en svulst et andet sted i kroppen når hjernen via blodet.

Metastaserne stammer hovedsageligt fra spredning af kræft fra lungerne, brysterne, mave-tarm kanalen og fra modermærkekræft.

Hvor mange lider af hjernesvulster?

Metastaser forekommer omtrent dobbelt så hyppigt, som de primære hjernesvulster. I Danmark drejer det sig årligt om ca. 500 nye tilfælde af primære hjernesvulster og ca. 1.000 tilfælde af metastaser til hjernen.

Hjernesvulsterne opstår især blandt de yngste og de ældste, hvilket vil sige børn under 10 år og ældre over 70 år. Fra obduktioner ved man, at ca. en tredjedel af hjernesvulsterne ikke bliver opdaget, mens patienten er i live, fordi de ikke når at give symptomer.

Hvorfor får man hjernesvulster?

Arvelige faktorer har ingen betydning for de hyppigst forekommende kræftsvulster, men det kan spille en mindre rolle for visse sjældne hjernesvulster.

De forskellige typer af hjernesvulster har ingen fælles årsag, og det er uvist, hvad der pludselig får celler i centralnervesystemet til at dele sig i voksenalderen. Påvirkning fra virus og stråling er de mest sandsynlige årsager kombineret med en medfødt tilbøjelighed til at udvikle sygdommen.

Blandt andre mulige udløsende årsager kan være traumer, infektioner og forskellige giftstoffer.

Hvordan stiller neurologen diagnosen hjernesvulst?

Symptomer på hjernesvulster afhænger af deres placering, størrelse og hvor hurtigt de vokser.

Således kan selv en meget lille svulst det rette (forkerte) sted give massive symptomer, mens en langsomt voksende svulst i en af hjernens pandelapper kan opnå en meget anseelig størrelse, inden den giver symptomer.

De mest almindelige tegn på en hjernesvulst er fremadskridende lammelser, intellektuelle ændringer og epilepsi. Lammelserne er som regel halvsidige – dvs. den ene arm og benet på samme side. De opstår som følge af en direkte indvækst eller et tryk imod hjernen.

Svulster i hypofysen giver ofte påvirkning af synsfeltet.

Hovedpine er kun til stede hos 50 %. Kun hos ca. 10 % af patienterne er hovedpine det eneste symptom. Hovedpinen er oftest værst i den første halvdel af dagen og bliver værre ved stillingsændringer eller brug af bugpressen. Hovedpinen kan være ledsaget af opkastninger – ofte uvarslede og eksplosive.

Undersøgelse af hjernesvulster

En CT-scanning af hjernen med kontrast vil afsløre de fleste svulster i hjernen. EnMR-scanning af hjernen giver mere detaljerede billeder og viser flere af de "bløde" svulster, som fx dem der udgår fra blodårerne. Endvidere kan MR-scanningen vise forhold i visse dele af hjernen på en måde, som det ikke er muligt ved CT-scanning.

Hvad kan du selv gøre ved en hjernesvulst?

Hvis du får mistanke om en hjernesvulst, er det vigtigste, at du bliver hurtigt undersøgt, så du kan komme i den rette behandling.

Hvad kan lægen gøre ved hjernesvulster?

Hvis scanningen viser tegn på væskedannelse (ødem) i hjernen, kan der gives binyrebarkhormon, der ofte har en rigtig god effekt allerede i løbet af de første døgn.

Nogle primære hjernesvulster kan fjernes helt ved operation - andre kan ikke. Enkeltstående metastaser eller nogle få mindre metastaser kan man også forsøge at fjerne operativt.

Ved såkaldte lindrende (palliative) operationer kan man mindske svulsternes størrelse og dermed mindske trykket på omgivelserne.

Til toppen af siden