Sklerose

Pralebanner
På Aleris-Hamlet kan vores neurologer foretage hurtig udredning og stille diagnosen sklerose. Selve behandlingen foregår på Sklerose-klinikker på de større sygehuse.

Kontakt mig for tidsbestilling

Eller ring til os på 7020 2624

Sklerose kaldes også for "dissemineret sklerose" og "multipel sklerose". Sygdommen skyldes skader på nervecellernes marvskeder, der er et elektrisk, isolerende fedtlag, som omgiver udløberne fra nervecellerne. Skaderne medfører episoder med symptomer fra forskellige steder i centralnervesystemet.

Attak-vis sklerose

Der findes adskillige forskellige former for sklerose, som har hver deres karakteristiske forløb. Flere end 8 ud af 10 patienter har den form, hvor symptomerne kommer og går. Dette betegnes også som attak-vis sklerose.

Når man har sklerose, angribes marvskederne af patientens eget immunforsvar og ødelægges delvist. Celler med ødelagte marvskeder fungerer ikke normalt, og det oplever patienten som attakker (sklerose-angreb). I mikroskopet og på særlige skanninger af hjernen kan man se de områder i hjernen eller rygmarven, der er angrebet af sklerose. De angrebne områder kaldes også for plaks. Patientens symptomer afhænger af, hvor i hjernen eller rygmarven disse plaks befinder sig og deres størrelse.

Hvor mange lider af sklerose?

Sklerose forekommer relativt hyppigt i Danmark, idet sygdommen har ramt ca. 6.000 personer. De fleste, som får sygdommen, er i alderen 20 - 40 år, men der er konstateret sklerose hos børn ned til 3 år og hos ældre op til 67 år. Kvinder har 2 - 3 gange større risiko end mænd for at få sygdommen. Børn af skleroseramte har en 10 - 20 gange større risiko for også at få sygdommen.

Hvorfor får man sklerose?

Set på verdensplan viser udbredelsen af lidelsen en interessant geografisk forskel, idet den er langt hyppigere i de tempererede områder (Skandinavien, Nordeuropa, Canada og på den sydlige halvkugle, en del af New Zealand og Australien).

Indbyggere, som emigrerer fra disse områder efter puberteten, medbringer den høje risiko. Kaukasere (hvide) har en større risiko for at udvikle sklerose end asiater og farvede. Dette indebærer bl.a., at indianere i Canada og grønlændere i Danmark ikke får lidelsen.

På Færøerne har man relativt mange tilfælde af sklerose og i forbindelse med englændernes besættelse under 2. Verdenskrig, så man ligefrem epidemier af multipel sklerose. Det gjaldt især dem, som boede tættest på basen eller havde direkte kontakt med de fremmede. Det kunne altså se ud som om, at man fødes med en vis modtagelighed for sygdommen, og faktorer i omgivelserne medfører, at sygdommen kommer til udbrud.

Hvordan stiller neurologen diagnosen sklerose?

For at stille diagnosen sklerose, skal der normalt have været mindst 2 attakker (ikke et absolut krav). Attakker med føleforstyrrelser, lammelser, styringsbesvær af arme og ben, dobbeltsyn, nedsat syn og vandladningsproblemer er mest almindelige.

Træthed er et dominerende symptom, idet 2 ud af 3 patienter klager over fænomenet, og halvdelen af patienterne angiver denne træthed, som det værste af deres symptomer. Smerter forekommer jævnligt.

Hvert femte tilfælde begynder med nedsat funktion af en eller begge synsnerver. Det medfører smerter bag øjet, tågesyn, ændret farvesyn, blinde pletter og i værste fald blindhed. Det er karakteristisk, at symptomerne bliver værre ved øget kropstemperatur i forbindelse med fx varme bade, motion eller feber.

For at underbygge diagnosen, foretager neurologen ofte forskellige undersøgelser såsom analyse af rygmarvsvæsken, MR-scanning af hjernen og / eller rygmarv samt eventuelt målinger af nervesystemets funktion i laboratoriet.

Hvad kan du selv gøre ved sklerose?

Du kan desværre ikke selv gøre noget, der helbreder sygdommen, men som regel kan du selv være med til at mildne sygdommens symptomer. For at mindske risikoen for komplikationer, er det vigtigt, at:

  • Du holder sig i så god form som muligt
  • Du får nok søvn (men ikke for meget)
  • Du spiser sundt

Hvad kan neurologen gøre ved sklerose?

Der findes ingen helbredende behandling, men flere muligheder for at forebygge attakker eller mildne deres forløb, hvis de alligevel opstår. Endvidere er der mange muligheder for at afhjælpe komplikationerne til lidelsen med medicin og forskellige former for genoptræning.

Det fælles princip i forebyggelsen af attakkerne og deres akutte behandling er en svækkelse af patientens immunforsvar.

Milde, akutte attakker kræver ingen behandling, men hvis symptomerne hæmmer patientens funktionsniveau betydeligt, giver man store doser af binyrebarkhormon via drop i 3 - 5 dage. Denne kur mildner symptomerne og mindsker den træthed, der ofte er forbundet med attakket.

Ved visse former for sklerose kan man forebygge attakker ved at anvende indsprøjtning af hæmmende proteiner eller kemoterapi. Der findes også andre stoffer, som mindsker risikoen for attakker.

Medicinsk behandling af spasticitet (stivhed i arme og ben), blære- og tarmforstyrrelser, rysten og smerter, er andre vigtige elementer i behandlingen af sklerosepatienter.

For yderligere information anbefaler vi:

www.multipelsklerose.dk
www.scleroseforeningen.dk

Til toppen af siden