Fordele ved FS-LASIK

Anvendelsen af femtosekundlaseren under FS-LASIK behandlingen har mange fordele for dig:

  • Behandling af større synsfejl
  • Behandling ved tyndere hornhindetykkelse
  • Minimering af snitrelaterede komplikationer
  • Større sikkerhed og præcision
  • Overordnet mindre belastning for øjet
  • Hurtigere synsrehabilitering

Fordelene ved femtosekundlaseren i detaljer:

  • Femtosekundlaseren arbejder langt mere præcist og sikkert end en mikrokniv. En femtosekund laser kan lave en flap på under 10 μm af den ønskede tykkelse, mens det traditionelle keratom kun kan præstere en nøjagtighed på 20-40 μm. Femtosekundlaseren arbejder derved mere præcist og mere vævsskånende.
  • Laseren sørger for en glat, regelmæssigt formet hornhindelamel. Dens midte har nøjagtig den samme tykkelse som dens periferi. Snitrelaterede komplikationer reduceres dermed til et absolut minimum.
  • Høj præcision i flaptykkelse kan ikke opnås med et mikrikeratom, da disse altid vil være tyndere i midten. Dette kan resultere i at den forestående korrektion af synsfejlen ikke kan udføres med det samme, men først på et senere tidspunkt.
  • Femtosekundlaseren arbejder hurtigt og smertefrit. I det øjeblik, hvor laseren arbejder på hornhinden, vil patienten se et skarpt lys. Et såkaldt "blackout", som typisk opstår under brugen af mikrokeratomet, er stort set udelukket med femtosekundlaseren.
  • Det nøje udformede kontaktglas, som har til opgave at fixere øjet under behandlingen, er væsentligt mere behageligt end den tidligere anvendte sugekop, og er tilmed mindre belastende for øjet.
  • Pga. den skånende bladfrie behandling af hornhinden er en væsentlig hurtigere synsrehabilitering mulig. Hornhinden forbliver urørt, da de bittesmå luftbobler, der dannes af femtosekundlaseren, absorberes. Vævet vokser meget hurtigt sammen efter behandlingen. Midlertidige bivirkninger, såsom tørre øjne, forekommer i sjældnere grad efter FS-LASIK behandlingen.
Til toppen af siden