Fremgangsmåde ved multifokallinse

Det refraktive linseudskift, skridt for skridt.

Inden behandlingen bedøves øjet med bedøvende øjendråber. Operationen fortages ambulant og varer som regel 15 min. pr. øje.

Multifokallinse trin 1

Alderssynet korrigeres vha. et refraktivt linseudskift, hvor den naturlige linse erstattes med en kunstlinse. Den naturlige linse befinder sig umiddelbart under regnbuehinden og består af to dele: linsekernen og linsekapslen.

Multifokallinse trin 2

Først fjernes patientens naturlige linse. Et lille cirkulært indsnit foretages i den linsekapslen, hvorigennem linsekernen fjernes. Linsekapslen efterlades i øjet og fungerer som ”holder” til den nye linse.

Multifokallinse trin 3

Herefter bliver den nye kunstlinse indsat. Linsens styrke er nøje udregnet forud for operationen baseret på præcise ultrasoniske opmålinger. Hver patient modtager en specialfremstillet kunstlinse, der holder livet ud. 

Multifokallinse trin 4

Denne kunstlinse indsættes via det lille indsnit og erstatter således den naturlige linse. Den udligner alderssyn og andre eksisterende synsfejl.

Til toppen af siden