Bihuleoperation fik bugt med Lindas gener

Linda Rohde

Efter et halvt år med fejlslagne diagnoser, blev Linda Rohde endelig sine gener kvit med en bihuleoperation på Aleris-Hamlet.

Efter en langvarig vinterforkølelse havde Linda stadig problemer med tilstopning og med at pudse næse. Til sidst troede hun ikke længere på, at det ville gå væk af sig selv. Hun besøgte sin egen læge og efter flere undersøgelser stod det stadig ikke klart, hvad der var galt. Da Linda ikke havde ondt i panden og kæben, som man ofte har ved bihulebetændelse, behandlede lægen hende for allergi.

"Det var en forfærdelig situation, fordi ingen kunne fortælle mig, hvad der var galt eller hvordan jeg kunne slippe af med det. Jeg kunne ikke pudse min næse, selv om jeg kunne mærke, at den var tilstoppet. Det var frustrerende, at jeg ikke kunne gøre noget, der hjalp."

Efter et halvt år med fejlslagne diagnoser anbefalede lægen hende, at hun brugte sin sundhedsforsikring og blev henvist til Aleris-Hamlet.

Det var slet ikke allergi

Her kom hun først til en af Aleris-Hamlets allergologer, hvor hun blev allergitestet - dog uden resultat. Det fik allergologen til at henvise hende til en CT-scanning, og først da viste det sig, at der var tale om en kronisk betændelse i bihulerne. En bihulebetændelse, der, siden hendes forkølelse seks måneder tidligere, havde samlet sig, og siden da havde stoppet hendes bihuler mere og mere til.

"Det var fantastisk at få sat en diagnose på de gener, der havde irriteret mig så længe og finde ud af, at der rent faktisk kunne gøres noget ved det. 

Hurtig behandling

Det var Aleris-Hamlets øre-næse-hals specialist, der foretog operationen af Lindas bihuler. I Lindas tilfælde bestod operationen i at få udvidet afløbet fra bihulerne, så betændelsen kunne løbe ud og forhindre, at en ny bihulebetændelse opstår. Der var stort set ingen ventetid, så jeg kom til hurtigt og det gjorde mig lettet."

Det er en befrielse

"Jeg har stadig lidt irriterede slimhinder i næsen, men det kan ikke undgås, når man har gået med en bihulebetændelse så længe, som jeg har. Det er intet i forhold til den lettelse, det er, at være sluppet af med problemet. Efter operationen har jeg fået min livskvalitet tilbage. Det er jo en befrielse igen at kunne pudse næse og få luft gennem næsen," slutter Linda.

Til toppen af siden