Gastric banding

Overvægt
Ved en gastric banding forventes det, at du kan tabe ca. 50 - 60 % af din overvægt. Det gør dit liv meget lettere.

Gastric banding er et kirurgisk indgreb, der udføres som en kikkertoperation. En gastric banding medfører et vægttab ved at begrænse fødeindtagelsen og mindske sultfølelsen.

Gastric banding illustration

Dette opnås ved, at man anbringer et bånd om den øvre del af mavesækken, således at den får form som et timeglas.

Herved skabes en lille mavelomme fulgt af en smal passage til den nedre del af mavesækken. På båndets inderside findes en lille ballon, som via en slange er i forbindelse med en injektionsport (en studs), der placeres let tilgængeligt under huden nedenfor venstre ribbenskant.

Det er via denne port, at man efter operationen løbende indsprøjter eller fjerner væske i båndet for at justere åbningen af båndet og derved størrelsen af passagen til den nedre del af mavesækken.

Det er individuelt, hvor meget væske man skal have i båndet. Derfor tilpasses væskemængden over nogle måneder efter operationen.

Den øvre del af mavesækken skal være meget lille og forbindelsen til den nedre del skal være relativt snæver, således at føden kun kan passere langsomt igennem. På denne måde opnås en hurtig og langvarig mæthedsfornemmelse ved fødeindtagelse.

Kontakt os

København

Til toppen af siden