Sabine føler hun har fået sit liv igen

Sabine

Efter mange år med for høj og konstant svingende vægt fik 43-årige Sabine foretaget den fedmeoperation, der gav hende livet tilbage. Før kunne københavneren knap bevæge sig – nu løber hun ofte halvmaraton på rulleskøjter.

Det meste af Sabines liv har hun enten tabt sig eller taget på i vægt. Elevatorvægten har aldrig fundet et fast leje, og hver gang Sabine smed det overflødige fedt af sig, tog hun endnu mere på bagefter. Til sidst viste vægten 110 kg, og smerter i knæ og fødder gjorde dagligdagen til en kamp. Efter en fedmeoperation på privathospitalet Aleris-Hamlet har Sabine tabt 35 kg og regner med at smide yderligere ti kg. 

– Jeg føler virkelig, at jeg har fået mit liv igen. Nu kan jeg gøre alle de ting, jeg gerne vil. Hvis jeg vil feste og danse hele natten, gør jeg det bare. Jeg kan gå lange ture, køre på rulleskøjter og tumle med min lille niece, hvilket var helt udelukket før operationen, siger Sabine, der er it-supporter og bor på Nørrebro med sin 16-årige søn.

Arbejdslivet er også blevet lettere i takt med Sabine selv. Hun løfter mange gange dagligt tungt computerudstyr, hvilket er rigtigt svært, når BMI-tallet nærmer sig 40. Men nu har københavneren ikke længere problemer med at udføre sit arbejde.

Svært at genkende sig selv

Sabine havde gået i et par år og overvejet mulighederne for at få foretaget en gastric bypass, som operationen kaldes. I denne periode fik flere af hendes veninder foretaget operationen, og deres positive oplevelser gav Sabine det sidste skub, hun havde brug for. Men til trods for det høje BMI-tal var Sabine ikke overvægtig nok – eller plaget af følgegener i tilstrækkelig grad – til at få bevilliget en fedmeoperation i offentligt regi. Hun besluttede derfor selv at betale indgrebet og henvendte sig med det samme til Aleris-Hamlet. 

– Jeg har tidligere fået behandling på Aleris-Hamlet, og der var derfor ingen tvivl om, at det var dér, jeg ville opereres. De leverede også denne gang en helt fantastisk service, der mere end levede op til mine forventninger. Selvfølgelig var jeg nervøs lige inden operationen, men generelt var jeg meget tryg ved Aleris-Hamlet. Den første nat under indlæggelsen havde jeg det skidt og mange smerter, men der var altid en sygeplejerske i nærheden, hvilket var meget betryggende, fortæller Sabine, der som langt de fleste ikke har oplevet længerevarende fysiske gener efter operationen.

Det sværeste for Sabine i hendes livgivende transformation har været at få hovedet med i det store vægttab, og det kan stadig være vanskeligt for hende at genkende den slankere kvinde, hun ser i spejlet.

Sabine
Sabine
Inden sin fedmeoperation vejede Sabine 110 kg Her ses Sabine efter operationen, aktiv og på rulleskøjter

København på rulleskøjter

Sabines liv er på de fleste områder kraftigt forbedret nu, hvor kroppen kun vejer 75 kg. En hverdag i et kropsligt fængsel er skiftet ud med et aktivt liv, hvor det i hvert fald ikke er det fysiske, der afholder hende fra at gøre, hvad hun vil.

– Før var jeg hele tiden forpustet, og det gjorde ondt at bevæge mig. Nu kan jeg gøre de ting, jeg synes er sjovt. Hver anden fredag kører jeg for eksempel Friday Night Skate, der er et halvmaraton på rulleskøjter gennem Københavns gader. Det er så fedt at være med til, fortæller Sabine, som har vænnet sig til sin nye kostplan, der indebærer masser af kød og grøntsager fordelt over mange, små måltider. 

– Før havde jeg ikke nogen mæthedsfornemmelse. Nu er min mavesæk meget mindre, og når den er fyldt, kan jeg simpelthen ikke klemme mere ned. De nye madvaner er blevet en del af min rytme, og jeg tænker ikke så meget over dem længere. Jeg har slet og ret ikke lyst til voldsomme festmåltider. Det er, som om kroppen selv siger stop, når den har fået nok, siger Sabine, der er lykkelig for, at hun besluttede sig til at bruge de 65.000 kroner på operationen.

– Det er jo ingenting for at få livet igen, mener Sabine.  

Fakta  
Navn Sabine
Alder 43 år
Behandler Peter Funch-Jensen
Behandling Gastric bypass
Afdeling København
Til toppen af siden