Om fedtsugning

Sådan foregår en fedtsugning

Dagkirurgi eller indlæggelse

Operationen bliver lavet som dagkirurgi, og du kan komme hjem 6 timer efter operationen. Ved fedtsugninger på over 2 liter må du forvente at være indlagt til næste dag.

Operationen

De fleste fedtsugninger foretages i fuld bedøvelse. Operationen kan vare mellem 1 - 4 timer afhængig af hvor meget fedt, der skal fjernes og hvor mange områder, der skal suges. Der anvendes en såkaldt våd teknik, hvor der først indsprøjtes saltvand tilsat lokalbedøvelse og adrenalin. Det betyder, at der er mindre ubehag, færre smerter samt mindre blødning efter operationen.

Gennem små indstikssteder i huden på omkring 4 mm – så vidt muligt lagt i de naturlige bøjelinjer – suges fedtet ud vha. tynde metalkanyler på 2 - 4 mm tykkelse. Efter endt sugning sys de små stikkanaler sammen med en tynd tråd.

Ifølge loven om kosmetiske behandlinger må man højest suge 4 l fedt.

Efter operationen

Du kan typisk starte med at arbejde efter 3 ­- 10 dage afhængig af dit job samt omfanget af fedtsugningen.

Du må gå ture og cykle, når du har lyst, men vi anbefaler, at du venter til 4 uger efter operationen med løb, aerobic, gymnastik og sport.

Kontakt mig for tidsbestilling

Eller ring til os på 7020 2624

Til toppen af siden