Social fobi

Social fobi er den hyppigste angstlidelse, og man mener, at ca. 7 % har lidelsen. Symptomerne kan starte allerede i barndommen men hyppigst udvikles den sociale fobi i teenagealderen.

Kontakt mig for tidsbestilling

Eller ring til os på 7020 2624

Social fobi er en angstlidelse. Man frygter at blive kritisk iagttaget af andre mennesker, og det fører til, at man undgår forskellige sociale situationer. Det kan være situationer som deltagelse i grupper, tale i telefon i andres nærvær, gå til fest, holde tale, tale med autoriteter, gå på gaden, møde nye mennesker, ringe til fremmede, tage ordet, udtrykke uenighed og se andre i øjnene. Frygten er mere udtalt og hæmmende end almindelig generthed.

Årsager til social fobi

Som ved andre angstlidelser mener man, at årsagen til, at lidelsen opstår, er en kombination arv, biologiske, psykologiske og sociale faktorer.

Symptomer på social fobi kan være:

  • Frygt for at blive kritisk iagttaget af andre
  • Undgår situationer, hvor man kan udsættes for kritik
  • Hjertebanken, åndenød, rysten, svimmelhed, kvalme, mundtørhed, frygt for at miste kontrol, dødsangst, hvis man udsættes for de frygtede situationer
  • Rødmen, frygt for at kaste op, vandladnings- eller afføringstrang eller frygt herfor
  • Erkendelse af at angst og / eller undgåelsesadfærd er overdreven og urimelig

Undgåelsesadfærd kan være at:

  • Drikker alkohol, ryge hash eller tage beroligende medicin
  • Taler mindre eller taler uafbrudt
  • Skjuler rødmen med meget makeup
  • Beskæftiger sig med genstande for at aflede andres blikke
  • Fokuserer på hvad du selv vil sige, mens andre taler.

Behandling af social fobi

Samtalebehandling med kognitiv terapi er påvist effektiv i behandling af social fobi. Derudover kan medicinsk behandling være med til at mindske angsten, så man bedre bliver i stand til at foretage de ting, man frygter. Den medicinske behandling er antidepressivmedicin.

Hvad kan du selv gøre?

Det er vigtigt at søge professionel hjælp så hurtigt som muligt. Ved netop denne lidelse kan det være svært at søge behandling, da angsten for autoriteter, fremmede mennesker er angstprovokerende. Derfor kan det være vigtigt, at pårørende er opmærksomme og kan hjælpe med at etablere kontakt til behandling.

Man bør undgå at støtte sig til alkohol eller beroligende medicin for at klare de svære situationer, da det øger risikoen for at udvikle et misbrug.

Til toppen af siden