En operation hjalp Peter tilbage til hverdagen

Peter Friis Jørgensen

D. 2. oktober 2016, faldt 45 årige Peter sammen efter at have rettet sin søns støvler under en fodboldkamp. Med store smerter i ryggen blev han med ambulance kørt til Holbæk sygehus, hvor der blev ordineret "konservativ behandling".

Fortsatte smerter

Efter udskrivelsen fra hospitalet fortsatte smerterne, og Peter opsøgte sin egen læge, som konstaterede, at de store smerter stammede fra ryggen. Han anbefalede derfor Peter at bruge sin sundhedsforsikring, som Peter har gennem sit arbejde. Peter blev herfra henvist til Aleris-Hamlet i Ringsted, som han havde kendskab til fra et tidligere besøg.

Peter blev scannet af overlæge og speciallæge i rygkirurgi, Samir Ejam, som kan konstatere, at Peter har fået en stor proplaps i lænderyggen. Prolapsen gør det umuligt for Peter at komme ud af sengen, ordne de daglige gøremål og passe sit arbejde. Smerterne er så store, at Peter hver dag indtager 120 mg morfin, hvilket stadig ikke holder ham smertedækket. Derfor anbefales Peter en operation.

Hurtig operation

Peter får en hurtig operationstid og bliver opereret d. 26 oktober, to uger efter at prolapsen opstod. Inden operationen var Peter nervøs, da han lider af nåleskræk og generelt ikke er tryg på sygehuse.

"Heldigvis blev jeg mødt af en sød sygeplejeske, der beroligede mig og fik nervøsiteten til at forsvinde. Så når jeg nu endelig skulle på et hospital, er jeg glad for, at det var her" fortæller Peter.

Efter operationen lå Peter på Aleris-Hamlet, inden han skulle udskrives. "Jeg havde forventet en del smerter efter operationen, men havde kun få smerter fra såret. Smerterne i mine ben og ryggen var væk, og jeg kunne igen bevæge mig" forklarer Peter.

Efter udskrivelsen gik der kun få dage, inden Peter kunne trappe ud af den stærke smertestillende medicin.

"Jeg oplevede en smule summen i benene efter operationen og kontaktede derfor Aleris-Hamlet Ringsteds akuttelefon. Her blev jeg mødt af søde og beroligende sygeplejerske, der fortalte, at det var ganske normalt da nerverne skulle "lægge sig rigtigt" igen. Det var rart at kunne få fat i både sygeplejerskerne og Samir, når jeg havde spørgsmål" forklarer Peter.

Tilbage til livet

Siden operationen oplever Peter ingen smerter og kan igen leve et aktivt liv med sin familie og være med når hans ni årige tvillingesønner spiller fodbold. Han går nu i en rygskole hos Asnæs Fysioterapi og lærer her, hvordan han i fremtiden skal passe på sin ryg.

"Jeg er glad for, at jeg benyttede min sundhedsforsikring og ikke bare lyttede til det, jeg havde fået at vide i det offentlige. Jeg føler på mange måder, at Samir har "reddet" mit liv." slutter Peter.

Foto 1: Nu kan Peter igen hjælpe sine drenge med at binde snørrebånd

Peter Friis Jørgensen

Fakta  
Navn Peter Friis Jørgensen
Alder 45 år
Behandler Samir Ejam
Behandling Fjernelse af diskusprolaps
Afdeling Ringsted
Til toppen af siden