Ryggens anatomi

Rygsøjlen består af 33 ryghvirvler. Den omslutter og beskytter rygmarven. Rygsøjlen stabiliserer kroppen, giver legemet stivhed og overfører vægt til bækkenet og benene.

Ryggens anatomiRygsøjlen kan opdeles i fire områder:

  • Halsdelen - 7 hvirvler (blå)
  • Brystdelen - 12 hvirvler (gule)
  • Lændedelen - 5 hvirvler (grønne)
  • Bækkendelen (røde)

Ryghvirvlerne

Ryghvirvlerne varierer i form og størrelse, men de fleste ryghvirvler består fortil af et hvirvellegeme og bagtil af en spinklere hvirvelbue. Inde i midten er der en kanal, der omkranser og beskytter rygmarven. Den kaldes også for rygmarvskanalen. Fra ryghvirvlen afgår flere knogletappe: en torntap, der er rettet bagud og kan føles i midten af ryggen samt to tværtappe, der er rettet skråt bagud og fungerer som muskelfæster. Mellem ryghvirvlerne er der bagtil et mindre led (facetled).

Diskus

RyghvirvelRyghvirvlerne er forbundet med hinanden vha. mellemliggende båndskiver - også kaldet en diskus. En diskus består af en gelékerne omgivet af en fast og hård bindevævsring, som forbinder to ryghvirvler. Diskus fungerer som støddæmpere og muliggør bøje- og vrikkebevægelser i rygsøjlen.

Ledbånd

Fortil og bagtil knyttes hvirvellegemerne sammen af længdeløbende ledbånd, der gør hele rygsøjlen fjedrene og elastisk.

Rygmarven / Nervertråde

Rygmarven er den del af det centrale nervesystem, der ligger i hvirvelkanalen. Den strækker sig fra hjernestammen ned til mellem den 1. og 2. lændehvirvel. I lænden fortsætter den ned i et nervebundt, som strækker sig ned til korsbenet. På hver side af ryghvirvlerne er det nogle små mellemrum, hvor de tynde nerver træder ud og løber ud til hele kroppen (arme og ben). Rygmarvskanalen er ca. 1 cm i diameter, og rygmarven/nerverne ligger inde i en tynd sæk (durasækken), som er fyldt med væske.

Til toppen af siden