Spinalstenose - rygmarvsforsnævring

  • Hvis du har ventetid i det offentlige

    Hvor længe vil du vente?

    Hvis du skal vente mere end 4 uger på udredning og behandling i det offentlige, kan du blive henvist til Aleris-Hamlet. Klik her for at læse om dine rettigheder.

  • Velkommen til Aleris-Hamlet

    Den bedste anbefaling

    Tilfredse patienter er din garanti for et behandlingsforløb med høj kvalitet og tryghed.

Spinalstenose - rygmarvsforsnævring - er en tilstand, hvor pladsforholdene i rygmarvskanalen er blevet for snævre pga. slidgigt i ryggen. Smerterne kan lindres ved, at man fjerner den del af ledbånd og knogle, som trykker på nerverne.

Normal rygmarvDer findes en række lidelser i lænderyggen, som kan give smerter i lænden og udstrålende smerter i benene, som følge af dårlig plads til nerverne i rygmarvskanalen. Spinalstenose er en af disse tilstande.

De snævre pladsforhold bevirker, at nerverødderne i lænderyggen klemmes sammen. Der kan derfor opstå smerter i ryg og ben.

Symptomer på spinalstenose

 Forsnævret rygmarv - spinalstenose

Patienter med spinalstenose har som det almindeligste symptom smerter eller lammelse i benene, når de går. Dette medfører, at de må stoppe op og stå lidt, før de kan gå videre. Derfor kaldes sygdommen også for "vindueskigger-syndrom".

Trykket på nervevævet forværres ofte ved forskellige fysiske aktiviteter. Symptomerne mindskes i reglen, når patienten bøjer sig forover og bliver værre, når ryggen bøjes bagover. Personer med spinalstenose kan ofte cykle uden problemer. Sygdommen ses oftest først efter 50-års alderen.

Operation for spinalstenose

Symptomerne kan lindres ved, at man fjerner den del af ledbånd og knogle, som trykker på nerverne. Herved bliver nerverne i ryggen frilagt.

Se video om spinalstenose
.

 

Se video om operation for spinalstenose
.
Til toppen af siden