Knæskader - smerter i knæet

I Aleris-Hamlets Idrætsklinik bliver du undersøgt og behandlet af specialister i knæskader. Vi kan behandle selv de mest komplicerede ledbåndsskader og korsbåndsskader i knæet.

Kontakt mig for tidsbestilling

Eller ring til os på 7020 2624

Knæskader og smerter i knæet ses hyppigt hos idrætsfolk. De opstår ofte i forbindelse med kontaktsport og i sportsgrene med mange retningsskift eller risiko for styrt. 

Smerter i knæet kan have mange årsager

Smerter i knæet efter et vrid er ofte forårsaget af meniskskader eller bruskskader, men smerterne kan også skyldes ledbåndsskader, korsbåndsskader eller slimhindeproblemer.

Hvis der er opstået smerter i knæet uden vrid eller slag, er der som regel tale om overbelastningsskader fx slimhindeirritationløberknæ eller springerknæ

Hurtig og præcis diagnose

Hvis du har smerter i knæet, kan vores erfarne specialister med MR-scanningrøntgen og ultralydsscanning stille en præcis diagnose uden ventetid. De billeddiagnostiske undersøgelser foregår i Aleris-Hamlets eget Billeddiagnostiske Center.

Bliv behandlet af bedste specialister

I Aleris-Hamlets Idrætsklinik foregår al undersøgelse og behandling efter de bedste og mest skånsomme metoder. Hvis det er muligt, opereres der kikkertvejledt eller vha. teknikker, der giver små operationssår. Dette medfører færre smerter, mindre ar, hurtigere genoptræning og bedre resultater.

Fysioterapi og genoptræning

På Aleris-Hamlet varetages fysioterapien af FysioDanmark. Deres erfarne fysioterapeuter tilser dig på hospitalet, hvor de sætter gang i din genoptræning og får etableret kontakten med en FysioDanmark klinik i nærhed af dit arbejde eller din bopæl. Læs mere her

Til toppen af siden