Ultralydsscanning af sportsskader

  • Hvis du har ventetid i det offentlige

    Hvor længe vil du vente?

    Hvis du skal vente mere end 4 uger på udredning og behandling i det offentlige, kan du blive henvist til Aleris-Hamlet. Læs dine rettigheder her.

  • Velkommen til Aleris-Hamlet

    Den bedste anbefaling

    Tilfredse patienter er din garanti for et behandlingsforløb med høj kvalitet og tryghed.

I Idrætsklinikken anvender vi ofte ultralyd til skanning af muskler, led og sener. Det er en stor hjælp, når der skal stilles en præcis diagnose.

Kontakt mig for tidsbestilling

Eller ring til os på 7020 2624

Ultralydsscanning af sportsskaderDe fleste mennesker kender ultralyd fra graviditetsskanning, men undersøgelsen anvendes også til skanning af sportsskader i muskler, led og sener.

Ultralydsskanning anvendes også i forbindelse med anlæggelse af blokader, idet man herved kan udføre dette med meget stor nøjagtighed.

Hvad er ultralydsscanning?

Ultralydsscanning fungerer i princippet ligesom et ekkolod eller en radar. Scannerhovedet udsender ultralydsimpulser og opfanger de ekkoer, der tilbagekastes fra kroppen. Derved fremstilles der billeder på en skærm af hud, organer, blodkar, muskler og sener samt andre anatomiske strukturer.

Fordele og begrænsninger

En ultralydsscanning producerer levende billeder, hvilket gør undersøgelsen i stand til at iagttage bevægelser, blodstrømning m.v. og kan bruges af lægen til at styre en kanyle til en helt præcis position. Ultralydsscanning anvendes derfor til at vejlede injektioner fx blokader, foretage punkturer fx udtømning af en væskeansamling, samt foretage vævsprøver (biopsier).

Muskler, sener og led kan også ultralydsscannes, men kun overfladen af knogler er synlige på ultralydsscanneren. Det samme gælder lunger, hvor ultralydsscanning kun kan se overfladen af lungerne, men ikke selve lungevævet. Ultralyd af tarme kan give værdifulde oplysninger, men kan ikke anvendes til sikkert at udelukke fx knuder i tarmene.

Ultralydsscanning til billeddiagnostik udsender ingen stråler og er uden biologiske skadevirkninger for patienten. Det kan derfor foretages ubegrænset uden risiko for patienten.

Vi tilbyder ultralydsscanning af:

  • Maveregionen (lever, galdeveje, nyrer, milt, bugspytkirtel, lymfeknuder og urinblære)
  • Halspulsårerne
  • Lysken
  • Testiklerne
  • Brysterne og armhulen (i forbindelse med mammografi)
  • Skjoldbruskkirtlen og spytkirtlerne
  • Vener, bløddele m.v.
  • Led, sener og muskler
  • De kvindelige underlivsorganer (livmoder, æggestokke og æggeleder).Undersøgelsen foretages af en gynækolog
  • Hjertet. Undersøgelsen foretages af en hjertespecialist (kardiolog)

Vi udfører ikke hofteskanninger af spædbørn

Er der forberedelse til en ultralydsscanning?

Ultralydsscanning af maveregionen/bughulen foretages bedst, når man er fastende. Undlad derfor at spise og drikke andet end vand 6 timer før undersøgelsen. Ultralydsscanning af nedre del af maveregionen og bækken foretages bedst, når du har urin i blæren. Undlad derfor at lade vandet den sidste time inden scanningen. Ultralydsscanning kræver i øvrigt ingen forberedelser, med mindre der skal foregå andre indgreb eller undersøgelser samtidigt, der kræver dette.

Henvisning til ultralydsscanning

Ultralydsscanning foregår efter henvisning fra din egen læge eller fra en speciallæge. Aleris-Hamlets speciallæger henviser direkte, hvis der ved en forundersøgelse vurderes, at der er behov for ultralydsscanning.

Du får med det samme at vide, hvad ultralydsscanningen viste, men det videre forløb skal du aftale med den henvisende læge, som modtager billeder og beskrivelse fra vores læge.

Til toppen af siden