TRV svimmelhedsstol

Aleris-Hamlets Svimmelhedsklinik i Søborg tilbyder som det første privathospital i Danmark hurtig behandling af alle typer øresten i ny TRV svimmelhedsstol.

Dette er blevet muligt med ansættelsen af overlæge Morten Friis, som gennem de sidste 10 år har subspecialiseret sig i svimmelhed på Rigshospitalet. Morten Friis er en af de få læger i Danmark, som kan behandle med TRV svimmelhedsstolen, og det vil han fremover tilbyde til Aleris-Hamlets patienter.

Hvorfor bliver man svimmel af løse øresten?

40% af de svimle patienter lider af løse øresten (BPPV). Øresten er små krystaller, der har løsrevet sig i det indre øre og forvildet sig ind i en af de tre væskefyldte buegange, hvor de forstyrrer vores balanceorgan og giver enten pludselig svimmelhed i forbindelse med hovedbevægelser fx når man vender sig i sengen, drejer hovedet, bukker sig ned eller mere langvarig søsygelignende svimmelhed. 

Behandling af løse øresten

Løse øresten kan kureres meget enkelt. Fx anvendes i dag som standardbehandling den såkaldte Epley manøvre til behandling af øresten i den bageste buegang, hvor patientens hoved drejes i et bestemt bevægelsesmønster.

Svimmelhedsstol kan helbrede flere

Med Aleris-Hamlets nye svimmelhedsstol kan vi gennemføre Epley-manøvren meget bedre samt andre specielle manøvrer. Fordelen ved svimmelhedsstolen er, at den kan rotere 360 grader i tre planer, og dermed kan vi behandle løse -og fastsiddende øresten i alle tre buegange. Det betyder, at vi nu også kan hjælpe de patienter, som har løse øresten i de forreste buegange samt i de tilfælde, hvor ørestenene har sat sig fast, hvilket ikke var muligt tidligere.

Patienten sidder fastspændt i svimmelhedsstolen, mens den langsomt roterer rundt, bagover og sidelæns. Vha.et par briller med indbygget kamera kan lægerne på en skærm aflæse øjets reaktion på stolens bevægelse, og ud fra dette udlede, hvilken buegang ørestenene sidder i. På den måde er det muligt at få ørestenene til at trille tilbage i det indre øre, hvor de kommer fra, så de ikke forstyrrer balancenerven.

Løse øresten kan normalt kureres med 1 - 2 behandlinger i stolen, mens fastsiddende øresten ofte kræver flere behandlinger.  

Er det ubehageligt?

De fleste patienter synes ikke, at det er så slemt at sætte sig i stolen, men næsten alle frygter svimmelheden på forhånd, fordi de af erfaring ved, at de får det dårligt. Men vi udfører undersøgelsen og behandlingen nænsomt.

Hvad koster behandling i svimmelhedsstol?

Behandling med svimmelhedsstolen er inklusiv i konsultationsprisen, hvis speciallægen vurderer, at dette er den rette behandling. Der er således ingen ekstra udgifter forbundet med behandling i svimmelhedsstolen. Se priser på vores konsultationer her.

Kontakt os

København

Til toppen af siden