Høreprøven

Høreprøven på Aleris-Hamlet foretages erfarne hørespecialister, som er udstyret med det nyeste apparatur til undersøgelse af hørefunktionen.

Der er to grunde til, at det er vigtigt at undersøge hørelsen på svimle patienter:

  • Hvis svimmelheden skyldes sygdom i det indre øre, kan høreprøverne ofte sige noget om typen af sygdom og fortælle hvilket øre, der er sygt.
  • Høreprøverne er meget følsomme, og selv små forskelle i hørelsen kan være vejledende for diagnosen.

Ved høreprøverne undersøger man forskellige sider af hørelsens funktion:

  • Ved toneaudiometri undersøger man, hvor svag en tone, du netop kan høre - fra de mørkeste til de lyseste toner.
  • Ved taleaudiometri undersøger man taleforståelsen. Det er din evne skelne ordene.
  • Ved imedansaudiometri undersøger man trykket i mellemøret og muskelreflekser i mellemøret.
  • Ved hjernestammeaudiometri undersøger man, hvordan lyden transmitteres fra øret til hjernen.

Denne udvidede høreprøve giver speciallægen vigtige informationer om årsagen til, at du er svimmel.

Til toppen af siden