Urinvejsinfektion - blærebetændelse

  • Hvis du har ventetid i det offentlige

    Hvor længe vil du vente?

    Hvis du skal vente mere end 4 uger på udredning og behandling i det offentlige, kan du blive henvist til Aleris-Hamlet. Klik her for at læse om dine rettigheder.

  • Velkommen til Aleris-Hamlet

    Den bedste anbefaling

    Tilfredse patienter er din garanti for et behandlingsforløb med høj kvalitet og tryghed.

Blærebetændelse er en infektion i blæren. Den mere korrekte betegnelse er urinvejsinfektion, som dækker over en række infektioner og irritationstilstande i de nedre urinveje.

Kontakt mig for tidsbestilling

Eller ring til os på 7020 2624

Hvorfor får man blærebetændelse - urinvejsinfektion?

Normalt er urinen steril. Dvs. at der ikke er nogen bakterier til stede. Der kan være flere årsager til, at bakterierne slår sig ned i blæren. I nogle tilfælde er det fordi, at bakterierne har let ved at kravle op gennem urinrøret. I andre tilfælde skyldes det, at man ikke kan tømme blæren helt ved vandladningen. Herved kan den rest-urin, der altid står tilbage, give grobund for bakterier. Man kan dog godt have bakterier i blæren uden at have symptomer på blærebetændelse. De hyppigste årsager til urinvejsinfektion er:

Tarmbakterier

Infektion med tarmbakterier er langt den hyppigste årsag til urinvejsinfektion. Især hos kvinder, som har et meget kort urinrør, der ligger tæt på endetarmsåbningen. Derfor er det vigtigt, at kvinder og piger tørrer sig fra skridtet og bagud mod endetarmsåbningen – og ikke omvendt.

Medfødte misdannelser i urinvejene

Medfødte misdannelser i urinvejene kan medfører, at blæren ikke tømmes helt ved vandladning.

Forstørret prostata

En forstørret prostata hos mænd kan betyde, at blæren ikke kan tømmes helt.

Kateter

Alle patienter med kateter har bakterier i blæren - som regel uden symptomer. Under kateterskift kan der opstå små læsioner, der kan blive grobund for bakterier og dermed en egentlig urinvejsinfektion og eventuelt nyrebækkenbetændelse

Graviditet

Mange gravide kvinder har bakterier i urinen, og da de har større risiko for at udvikle blærebetændelse behandles de med antibiotika.

Nyresten

Nyresten i urinvejen kan også give urinvejsinfektion. Læs mere »

Overgangsalder

Efter overgangsalderen udvikler kvinder oftere blærebetændelse. Dette skyldes mangel på kvindeligt kønshormon, hvorved der opstår en indtørring af slimhinderne i skeden og skedeindgangen. Konsekvensen er, at slimhinderne lettere angribes med bakterier, der kan trænge op i blæren og give blærebetændelse.

Symptomer på blærebetændelse - urinvejsinfektion

  • Svien eller smerter ved vandladning
  • Hyppig vandladningstrang
  • Eventuelt tåget og ildelugtende urin
  • Eventuelt smerter lige over skambenet
  • I sjældnere tilfælde blod i urinen

Undersøgelse for blærebetændelse - urinvejsinfektion

I første omgang vil din egen læge bruge en urinstix, som påviser bakterier og hvide blodlegemer i urinen. Oftest sender lægen samtidig din urin til dyrkning for at afdække, hvilken type bakterie der er årsag til urinvejsinfektionen.

Er du plaget af gentagne urinvejsinfektioner, bør du få foretaget enkikkertundersøgelse af blæren hos en speciallæge i urologi.

Hvordan behandles blærebetændelse - urinvejsinfektion?

Enkeltstående tilfælde behandles med antibiotika, hvorved symptomerne hurtigt forsvinder. Processen fremskyndes ved at drikke rigeligt med vand. Kontrol er sjældent nødvendig.

Ved tilbagevendende tilfælde af blærebetændelse eller ved blærebetændelse hos børn og ældre bør man kontrollere urinen 2 - 3 uger efter endt behandling.

Finder urologen misdannelser i urinvejene eller afløbshindring i form af fx nyresten,blæresten eller forstørret prostata må disse behandles for at undgå fremtidige problemer.

Til toppen af siden