Ultralydsscanning af prostata og vævsprøver

I forbindelse med undersøgelse af vandladningsproblemer hos mænd er det oftest nødvendigt at foretage en ultralydsscanning af prostata.

Kontakt mig for tidsbestilling

Eller ring til os på 7020 2624

Undersøgelsen kan dels vise, hvor stor prostata er, dels kan man se, om der er unormale områder i prostata (blærehalskirtlen), som kan give mistanke om prostatakræft. 

Hvis der er mistanke om kræft, tager speciallægen en vævsprøve fra prostata i forbindelse med ultralydsskanningen.

Hvordan foregår undersøgelsen?

Speciallægen fører forsigtigt en ultralydssonde ind i endetarmen. Sonden er lidt tykkere end en tommelfinger og kan fremstille billeder af prostata på en skærm, således at prostatas størrelse og udseende kan bedømmes. Undersøgelsen er sjældent forbundet med ubehag.

Hvis der skal tages vævsprøver, fører speciallægen en nål igennem en kanal i sonden. Med nålen kan speciallægen tage små vævsprøver fra prostata. Der tages 6 - 10 vævsprøver.

Til toppen af siden