Bakkebo en tur til Fredensborg slot

Bakkebo på Fredensborg slut

Aleris Plejecenter Bakkebo tog onsdag d. 10/9 en tur til Fredensborg slot for at nyde sensommeren og de grønne omgivelser

Plejecenteret havde arrangeret en tur til Fredensborg slot, da nogle af borgerne, som er tilknyttet Bakkebo Plejecenter havde ønsket sig, at komme på en tur med bussen og nyde de grønne omgivelser.

Vi kørte fra Bakkebo omsorgscenter kl. 12.00, og kom frem til Fredensborg slot lidt senere. Vi sad på bænken og spiste frokost foran slottet, og gik derefter en tur. Eva, plejecenterets medarbejder, fortalte historier om bygningerne og slotshaven.

Kate, en borger, fortalte, at det var en dejlig tur, og at det er hyggeligt at nogen gider gøre noget for en, når man bliver ældre og ikke længere har en bil. Kate fortalte også at det var længe siden hun havde besøgt slottet. Sidste gang var da hendes familie fra Canada var på besøg, men det var dejligt og behageligt, at få fortalt de mange ting om Danmarks historie.

Hun hyggede sig meget sammen med de andre borgere og personalet

Til toppen af siden