Cowboyfest på Skovsminde plejecenter

Cowboyfest på Skovsminde

Beboere og personale var klædt ud til fest da Skovsminde plejecenter i Græsted holdt cowboyfest for beboere, frivillige og dagcenterets borgere.

Dagcenteret havde været kreativt da de afholdt cowboyfest for de ældre, hvilket blev modtaget med stor glæde. Dagen startede ved at alle kom ned i cafeen og fandt deres pladser. Derefter bød Marianne, som er stedfortræder, velkommen til alle og takkede personalet og de frivillige for den store indsats og for at være med til at gøre en forskel på Skovsminde. Herefter ønskede hun, alle en festlig eftermiddag.

Marianne gav ordet videre til Hardis, repræsentant for dagcenteret, som fortalte om det vilde vesten. Om hvordan cowboys styrede USA i 1800-talet, hvor de passede kvæg og heste på den store amerikanske prærie. Derefter begyndte køkkenpigerne at servere lækker mad og drikkevarer. Maden blev serveret med stille cowboy musik kørende i baggrunden.

Ved 13 tiden kom et cowboyband og spillede musik i cafeen, og dette fik mange på gulvet til en svingom. Ved 14 tiden blev der serveret kaffe og småkager i cafeen hvor der var pyntet op med cowboyhatte og støvleudklip.

Peter, en af Skovsmindes beboere, fortalte at det var skønt at beboere og borgere var sammen til festen. "Det er pragtfuldt at se og høre at alle nyder tiden sammen og hjælper hinanden med at gøre festen uforglemmelig" fortalte Peter. Festen sluttede ved 15 tiden og alle var glade og var i godt humør, da de forlod cafeen.

 Foto 1: Personalet havde pyntet fint op og sørget for cowboyhatte til alle beboerne

Cowboyfest på skovsminde


Til toppen af siden