De mobile ældre på Skovsminde

De mobile ældre

De mobile ældre på Skovsminde havde ønsket at have en oplevelsesdag på Bakken. Dette blev til virkelighed mandag d. 20 juni, hvor Skovsmindes venner havde slået sig sammen med Skovsmindes personale

Der var afgang kl. 10 mod Bakken, hvor beboerne, Skovsmindes venner samt personalet nød turen på vejen. Der blev sunget og grinet, hvilket skabte en dejlig atmosfære inde i bussen og under turen.

Da de ankom til Bakken gik turen først til restaurant Br. hvor der var reserveret plads. Det var frokostbuffet hvor alle selv kunne vælge af den lækre mad som stod på menuen. Der blev hyggesnakkede over en kop kaffe og et stykke lagkage. Alle hyggede sig og nød samværet.

Efter frokost var det tid til at beboerne oplevede de forskellige forlystelser og boder og det at være på Bakken. Derfor gik alle mod "Korsbæk på Bakken" fra Matador, og fik genopfriske de gamle minder. Derefter gik gruppen rundt på Bakken og nød de mange mennesker og nyudklækkede studenter.

"Vi takker de frivillige og personalet for at have været med til at gøre denne oplevelse mulig, samt en stor tak til JBH busselskab som havde sponseret transporten. Alle var mætte og glade, da de kom tilbage til Skovsminde".

Foto 1: Skovsminde beboerne nød turen på Bakken

De mobile ældre mand

Til toppen af siden