Friske sommerfristelser blev vist frem på Skovsminde Plejecenter

Friske sommerfristelser blev vist frem på Skovsminde Omsorgscenter

Dagen stod i modens tegn, da beboere på Skovsminde Plejecenter gav modeopvisning for hinanden i tøj fra sommerens mode kollektion hos Damernes butik torsdag den 9. juni 2016.

Da der blev afholdt modeopvisning med tøj fra den mobile tøjkæde Damernes Butik, fremviste flere af beboerne, dagcenteret og de frivillige, sommerens smarte mode og stemningen var rigtig god hver gang modellerne gik på catwalken.

Først bød Lene velkommen og takkede Skovsminde venner og det dedikerede personale derefter fortalte Lene fra Damernes Butik om tøjet over højtalerne, mens modellerne viste klæderne frem i bedste stil. De beboere og pårørende, som ikke fremviste tøj, hujede og klappede af de mandlige og kvindelige modeller. De Frivillige havde dækket bordet og sammen med personalet sørget for at alle fik drikkevarer og havde det godt. Modeshowet blev præsenteret i samarbejde med Skovsmindes venner, Skovsmindes omsorgscenter og Damernes Butik.

"Det er skønt at vores beboere stadigvæk har lyst til se på og deltage i modeshowet og skabe en forskel på Omsorgscenteret," fortalte Centerleder, Lene Steensen. Det var nødvendigt med en hjælpende arm eller to til støtte til de ældste modeller. De fem mannequiner gik 3- 4 gange på den røde løber for at fremvise sæsonens tøj, som blev modtaget hujen og klappen fra tilskuerne.

Efter modeshowet var der mulighed for at købe det fremviste tøj til en favorabel pris, hvilket mange af beboerne benyttede sig af. Alle havde haft et dejligt samvær med hinanden og hyggede sig gevaldigt sammen

For flere billeder se nedenfor 

Foto 1: Der blev hjulet af både de mandlige og kvindlige modeller

Friske sommerfristelser blev vist frem på Skovsminde Omsorgscenter

Til toppen af siden