Høstfest på Skovsminde

Høstfest på Skovsminde

Fredag den 26. september blev der på Aleris Plejecenter Skovsminde, afholdt den traditionsrige høstfest for beboere, lokale og venner.

Høstfesten er en årlig begivenhed på Skovsminde og som altid blev det en fornøjelig og hyggelig fest.

Først bød Lene Skovsgaard Steensen, centerleder, velkommen og derefter Gurli Jensen, Skovsmindes venners formand. De mange beboere og pårørende samt øvrige gæster, havde en rigtig hyggelig eftermiddag hvor de kunne nyde en fin høst-menu samt kaffe, is og kage.Ove Larsen sørgede for live musik til høstfesten, så deltagerne også kunne få sig en svingom.

- Det var vennerne og omsorgscenteret, der satte det hele i scene, og det var imponerende at se så mange lokale være med til at skabe en sjov og hyggelig atmosfære på Skovsminde, skriver Lene Steensen i en pressemeddelelse.

- Vi vil også gerne takke de sponsorer, der har doneret flotte præmier til vores lotteri - Silvan, Stark, Super Brugsen og Hyundai Græsted - for at være med til at støtte denne begivenhed på Skovsminde. 

Til toppen af siden