Julefrokost på Skovsminde

Julefrokost på Skovsminde

Skovsminde Omsorgscenter som drives af Aleris Omsorg afholdte torsdag d. 7/12 kæmpe julefrokost for både borgere, pårørende og beboere.

Med lækker julemad og livemusik festede omkring 120 beboere, borgere, frivillige og pårørende til en kæmpe julefest på Skovsminde Plejecenter. Det blev en aften med farver, lys og julestemning, hvor beboerne kunne mærke, at de ikke er glemt, og at de betyder meget for lokalsamfundet i Græsted.

Ved 12 tiden åbnede Skovsminde Omsorgscenter dørene, og borgerne kom og fandt sin plads og hilste på hinanden. Først bød centerleder Lene velkommen og ønskede alle på vegne af Aleris medarbejdere, en glædelig jul og et godt nytår. Lene fortsatte med at takke de frivillige for at være med til at skabe den varme og hyggelige stemning på Skovsminde. Uden de mange frivillige, der sammen med personalet, gør et kæmpe arbejde, kunne det slet ikke lade sig gøre at samle så mange mennesker til en julefest, fortæller Lene Steensen.

Gurli Jensen takkede også personalet for deres samarbejde og den behagelige modtagelse af de frivillige på Skovsminde. Samt takkede de lokale forretninger for deres sponsorater. Mange lokale sponsorer havde bakket op om arrangementet med mange spændende præmier til lotteriet, Henrik Andersen stod for live musik, hvor der både var plads for til at synge sammen samt en svingom på gulvet.

Mens musikken spillede stille og rolig julemusik, hørte alle gæster pludselig at klokken ringede og der kom både en julemand og en julenisse i Cafeen for at skabe endnu mere julestemning. En af beboerne tog initiativ til dette, og denne gang skulle de pårørende have en gevinst, derfor blev der delt lodsedler ud til de pårørende, hvor det var Græsted kro og Bergmanns biler, som havde sponseret præmierne. De to heldige pårørende, som vandt, syntes at det var spændende og sjovt og samtidig var der også 25 andre præmier i det amerikanske lotteri til de andre. Disse var sponseret af Kim Nielsen El-Teknik, SuperBrugsen Gilleleje, Rema 1000 Esbønderup, Meny i Græsted og De hjemløse i Gribskov.

Per en af beboere fortalte, at det er fantastisk, at de frivillige gider gøre noget sammen med personalet og beboerne, og det er pragtfuldt, at der sker noget hele tiden på Skovsminde, så man føler sig levende. Der var fuld opbakning fra både borgere og pårørende for at skabe en hyggelig og kærlig julefest. Alle var glade og det var superhyggeligt.

Julefrokost afholdt på Skovsminde

Til toppen af siden