Julemarked på Bakkebo Plejecenter

Julemarked på Bakkebo Plejecenter

Traditionen tro blev der den 6. december afholdt julemarked på Bakkebo til stor glæde for beboerne.

Bakkebo summede af hyggelig julestemning anden søndag i advent, da hele plejecenteret var pyntet smukt op til det årlige julemarked.

Der var levende julemusik i caféen, hvor mange sad og hyggede sig med gløgg og æbleskiver. I dagcenterets små boder blev der handlet flittigt. Man kunne blandt andet købe hjemmelavede varer såsom småkager, bolscher, syltetøj og rødbeder, juledekorationer, nisser, dukkesenge og meget mere. Derudover var der juleloppemarked og tombola, hvor mange gik fra med en fin gevinst.

I år kunne man også se juleudstillingen på Bakkestræde, som nogle medarbejder så fint har lavet i år under mottoet "Hvorfor tage i Tivoli, når man kan tage på Bakkestræde."

Til toppen af siden