Lagkagefest på Skovsminde

Lagkagefest

Lørdag den 15. oktober blev der afholdt lagkagefest i forbindelse med Skovsmindes stolegymnastik.

Skovsmindes frivillige havde i forbindelse med den sædvanlige stolegymnastik arrangeret lagkagefest for alle beboerne. Birthe fra stolegymnastik holdet præsterende dagens program og satte derefter festen i gang. De frivillige deltog først i stolegymnastikken og gik derefter i gang med at dække bord og anrette drikkevare og kagerne.

Efter stolegymnastikken satte beboerne sig til bords og nød lagkagen som Gribskov kommune hvert år bidrager med. Der kom mange beboere for at deltage i festlighederne. Beboerne nød samværet og snakken gik.

Der blev delt sanghæfter ud med 10 sange som alle fremkaldte minder hos beboerne mens de blev sunget. Birthe og Helle fra Stolegymnastik fortalte at det var dejligt at være sammen med beboerne i en anden kontekst end gymnastikken.

Peter, en af beboerne, fortalte at det var hyggeligt på en lørdag at komme ned i cafeen og se at bordet dækket. "Os beboere hilser på hinanden og synger sammen ligesom en stor familie på Skovsminde og vi passer på hinanden og alle sørger for at have en god fest. Det er skønt og vi takker stolemotionsholdet og de frivillige for at skabe en pragtfuld og sjov tid på Skovsminde" fortsatte Peter.

Næste fest bliver løvfaldsfest på Skovsminde d. 27/10.

Lagkagefest

Til toppen af siden