Modeopvisning på Skovsminde

Modeopvisning på Skovsminde

Torsdag d. 12. marts blev der afholdt stor modeopvisning på Aleris Plejecenter Skovsminde i samarbejde med Damernes Butik

Torsdag d. 12 marts. var der fuld fart på beboere på Skovsminde Plejecenter, da der blev afholdt modeopvisning med tøj fra den mobile tøjkæde Damernes Butik.

Flere beboere, medarbejdere og lokale borger fremviste forårets og sommerens smarte mode og stemningen var rigtig god. De beboere, som ikke fremviste tøj, hujede og klappede af de mandlige og kvindelige modeller, der gik op og ned af catwalken.

Først bød centerråds formand velkommen og derefter Lene fra Damernes Butik. Skovsmindes Venner og Skovsminde Omsorgscenter stod for arrangementet, der er blevet en tradition, når forårs- og efterårs moden præsenteres og garderoben skal fornyes.

Det var tydeligt, at alle modellerne nød turen i det smarte tøj på catwalken, men med en gennemsnitsalder på 70 år var det nødvendigt med en hjælpende arm eller to til at støtte de ældste af modellerne. Alle gennemførte dog turen på catwalken med bravour! 

Efter modeshowet var der mulighed for at købe det fremviste tøj til en favorabel pris, hvilket mange af beboerne benyttede sig af.

Alt i alt var det en skøn dag i modens tegn. 

Til toppen af siden