Nytårskur på Skovsminde

Nytårskur på Skovsminde

Skovsminde Plejecenter startede 2016 med en nytårskur lørdag den 9. januar.

Der var fuld opbakning fra både borgere og pårørende til at skabe en hyggelig og festlig nytårskur på Skovsminde Plejecenter lørdag den 9. januar.

Skovsmindes venner og personale havde slået sig sammen for at gøre en forskel på Skovsminde. Dagens program begyndte med, at centerleder Lene Steensen bød velkommen og takkede de frivillige for deres indsats på Skovsminde.

Gurli Jensen, formand for Skovsmindes Venner, glædede sig over, at det var muligt at samle både pårørende, beboere og lokale borgere til nytårskuren. Hun takkede også de lokale forretninger for deres sponsorater til festen.

Rynkevriderne stod for livemusik og underholdning, og det trak beboere og andre ud på dansegulvet til en svingom. Det var også flotte præmier i amerikansk lotteri.

Den lækre mad, underholdningen og det gode selskab gjorde nytårskuren til en dag fyldt med godt humør og gode minder.

Nytårskur på Skovsminde

 

Nytårskur på Skovminde

Til toppen af siden