OL 2014 på Bakkebo

OL på Bakkebo

Aleris Plejecenter Bakkebo lukkede fredag d. 29/8 dørene op for de årlige Olympiske Lege for beboere og pårørende.

Bakkebo Plejecenter lukkede fredag d. 29/8 dørene op for endnu mere Ol på Plejecenteret, hvor pårørende og beboere havde meldt sig til denne aktivitetsdag for beboerne.

Først bød Lene Drist velkommen, og derefter delte vi holdene ud til de 5 forskellige discipliner. Der var jubelråb og smil, når det gik godt, og også skuffelse at spore. De 5 discipliner fandt sted forskellige steder på Plejecenteret, og hver disciplin havde 2 dommere, som noterede beboernes point når de dystede mod hinanden.

Det var noget beboerne længe havde set frem til og deltog i alle discipliner med oprejst pande. Nogle med lidt hjælp fra personalet eller en pårørende. De pårørende var stolte af at kunne se deres kære dyste i disciplinerne. Efter disciplinerne var færdige fik vinderne et diplom, Bakkebo medaljer og en buket blomster. Til sidst samledes alle i cafeen og der blev serveret kaffe og kage og snakket om oplevelserne sammen.

- Der var en tip og top stemning i huset. Vi skal absolut takke de frivillige, som deltog i arrangementet - uden dem var det umuligt at skabe en hyggelig og pragtfuld tid for beboerne, udtaler Dariush Mombeini, Aleris aktivitetskoordinator.

Til toppen af siden