OL på Skovsminde Omsorgscenter

Ol på Skovsminde

Vejret var pragtfuldt i Græsted, da Skovsminde Omsorgscenter åbnede dørene for pårørende, venner og de lokale.

Først bød centerleder, Lene Steensen, velkommen og takkede de frivillige og det dedikerede personale. Lene fortsatte med at fortælle hvor stor pris Aleris sætter på, at se og opleve beboerne have en fælles aktivitetsdag, hvor der deltager mere end 40 beboere. Derefter ønskede formanden for Skovsmindes venner, Gurli Jensen, alle en dejlig dag.

Beboerne blev delt ud på hold til de fem discipliner. Deltagerne fik hver et navneskilt, som viste hvilke discipliner de skulle dyste i. De fem discipliner fandt sted forskellige steder på Plejecenteret, og hver disciplin havde 2-3 dommere, som noterede beboernes point. Klokken tre blev der serveret kaffe og lagkage til alle som kom og deltog i arrangement.

Derefter var der tre discipliner som foregik ude i haven. Alle kom ud i haven for at heppe og hjælpe deltagerne. Nogle beboere fik lidt hjælp fra personalet eller en pårørende, for at udføre disciplinen. De fem discipliner beboerne dystede i var:

  • Rollator race
  • Dåsekast
  • Slå søm i bræt
  • Ringspil
  • Kast med ærteposer

Der var jubelråb og smil, når det gik godt, og skuffelse at spore når det glippede. Traditionen tro var det de faste frivillige som var med til at udføre OL. Efter vinderne var blevet fundet i de tre første discipliner, begyndte de sidste to discipliner indenfor i cafeen hvor beboerne dystede videre. Imens beboerne dystede, spillede Frank Samuelsen behagelige, stille og rolig musik for at underholde og skabe en hyggelig atmosfære i cafeen.

Efter disciplinerne var afsluttede blev vinderne tildelt et diplom og en Skovsminde medalje. Vinderne blev hyldet med jublet af alle tilskuere i cafeen og stemningen var helt i top.

Til sidst startede køkkenpigerne grillen med hjælp fra personalet og vennerne. Grillmaden blev tilberedt side om side med aktiviteterne, så duften spredte sig, og sulten tog til, mens deltagerne dystede om guldet. Der blev serveret grillmad med masser af grøntsager samt drikkevarer.

"Vi skal absolut takke de frivillige, og personalet som var med til at skabe et succesfuldt arrangement på Skovsminde - uden dem var det umuligt at skabe en hyggelig og pragtfuld tid for beboerne" fortalte Lene Steensen.

Foto 1: De glade modtagere af guldmedaljerne

OL Skovsminde

Til toppen af siden