OL på Skovsminde

OL på Skovsminde

Plejecenter Skovsminde åbnede fredag d. 18 august om eftermiddagen dørene op for et af centrets absolut højdepunkter 'De Olympiske Lege 2017'.

Beboere, pårørende, lokalsamfundet og husets venner var inviteret til at dyste i seks discipliner efterfulgt af en dejlig middag i centrets dejlige café.

Først bød centerleder Lene Steensen velkommen, og takkede de frivillige for at slå sig sammen med Skovsminde om at afholde den traditionelle Ol på Skovsminde, samtidig takkede Lene de lokale sponsorer for at være interesserede i at gøre en forskel på Skovsminde. Lene takkede specielt Bergmann biler og Skovsmindes venner for at være med til at sponsere dagens begivenhed. Derefter talte Skovsminde venners formand Gurli Jensen, og til sidst forklarede Søren - Skovsmindes pedel -som var valgt til vært reglerne for disciplinerne.

Ved 13.30-tiden begyndte alle deltagere at komme ned til cafeen for at få uddelt discipliner. Kaffe og kage var på bordet og vennerne havde gjort kaffen klar til både deltagere og de øvrige. De fem forskellige afdelinger havde forskellig indmarch. Alle deltagere gik rigtigt op i denne dag, og næsten alle deltagere havde trænet op til Ol i en uge op til begivenheden, hvor Skovsmindes fysioterapeut Birgit Hansen havde tilbudt alle at hjælpe med denne træning.

De seks discipliner i kørestol- rollator-race, ærteposekast, ringspil, dåsekast, slå søm i bræt og Bowling kunne nok give sved på panden, men det var noget beboerne længe havde set frem til og deltog i alle discipliner med oprejst pande. Nogle med lidt hjælp fra personalet eller en pårørende. Der var jubelråb og glæde, når det gik godt og skuffelse at spore, når det ikke gik så godt, for udfordringerne var store - også for de pårørende, der også fik lov til at deltage i arrangementet. Dette år ønskede beboerne at have OL T-shirt på for at man kunne se hvem som var deltagere, og dette ønske blev til virkelighed med stort smil og glæde hos alle.

Der var ca. 75 procent af beboerne som havde tilmeldt sig OL. Hver disciplin havde 2 dommere på - samt der var mange af de omsorgsfulde kolleger og vennerne som hjalp deltagerne med at komme på rette vej. Skovsmindes pedel var vært, hvor han tilkaldte deltagerne for at dyste mod hinanden. Per Egon Andreasen - en beboerne som fornylig er flyttet til Skovsminde - fortalte at arrangementet var tip-top, og syntes samtidig at det var sjovt og hyggeligt at være med. Per Egon udtalte at han var så heldig at vinde over de andre og fik guldmedalje og diplom, samt han syntes at alle var glade og at han følte sig meget tryg på Skovsminde.

Dennis Nielsen, som er en af de frivillige, fortalte: Det er utroligt at se så mange af de ældre gå op i samvær og aktivitetsdag på Skovsminde. Dennis fortsatte med at når jeg er på centeret føler jeg mig velkommen og det er godt for på denne måde føler jeg at jeg får noget tilbage fra de andre på Skovsminde, desuden elsker jeg at hjælpe de andre og vi andre bliver også glade af det. Jeg syntes, at Skovsminde er en af de bedste steder i Danmark, som gør alt muligt for deres beboere for at de skal have det hyggeligt og sjovt, og derfor vil jeg gerne blive ved med at komme på Omsorgscenteret.

Sidst på dagen kaldte værten på 3., 2. og 1. pladserne, som skulle på scenen og modtage deres præmier og medaljer. Det er så vigtigt for os, at beboerne føler sig godt tilpas, og at der skabes en god atmosfære, fortæller Dariush Mombaini, der er aktivitetskoordinator for Aleris. Alle var naturligt trætte og gav udtryk for at de havde haft et endnu mere fantastisk Ol end sidste år. Igen takker vi Bergmann biler for deres støtte og sponsorater på Skovsminde. Næste Ol foregår på et andet Omsorgscenter, som drives af Aleris, nemlig Bakkebo og det er torsdag d. 24 august.

OL på Skovsminde

OL på Skovsminde 1

Til toppen af siden