Overskud hos Det Grønne hus kom Skovsmindes beboere til gavn

Lagkage fra Det Grønne Hus på Skovsminde

Det Grønne Hus har haft overskud og delte dette med borgere og beboere på Skovsminde.

Det var en hyggelig eftermiddag, på Skovsminde torsdag den 17. september, for Det Grønne Hus sponsorerede nemlig lagkager til plejecenterets beboere og dagcenterets borgere.

Først bød Gurli Jensen velkommen og ønskede alle en hyggelig eftermiddag, derefter
talte Kristan Vang Berg fra Det Grønne Hus. Arrangementet startede med, at der blev
serveret kaffe og en sjus, derefter blev sanghæfterne, som lå på bordet, taget i brug. Frank Samuelsen underholdte med en række numre, mens beboere og borgere sang med og nød samværet. Alle var glade og tilfredse med arrangementet, som affødte nogle glade minder.

"Skovsminde takker Det Grønne Hus for deres sponsorat. En stor tak skal også lyde til de frivillige, som sammen med personalet, fik skabt en tryg og behagelig atmosfære for alle," udtaler Skovsmindes Centerleder, Lene Steensen.

Til toppen af siden