Skovsminde på udflugt til Hundested

Skovsminde på udflugtstur til Hundested

Tirsdag den 27. oktober tog Skovsminde på udflugt til Restaurant Halsnæs Bryghus i Hundested. Det blev en stor oplevelse for de mange deltagere.

Tirsdag den 27. oktober var det tid til, at de pårørende, borgere og beboere skulle se skoven falme, derfor havde Skovsmindes venner i samarbejde med Skovsminde Plejecenter arrangeret en udflugtstur til Restaurant Halsnæs Bryghus i Hundested.

Alle kørte af sted kl. 11 med to store busser. Busserne kørte en lille omvej rundt i Nordsjælland, så passagererne kunne nyde den smukke natur på vejen til Hundested. Buschaufførerne agerede også guider, idet de fortalte mange gode historier om den smukke natur og bygningerne på vejen. Turen gik også forbi Arresø, den største sø i Danmark, for derefter at køre mod Hundested.

"Vi kom til restauranten, hvor bryghuset havde dækket bordene klar. Derefter nød vi alle at være i selskab med hinanden. Vejret viste sig fra sin bedste side, alle hyggede sig og nød turen til restauranten i Hundested. På restauranten blev der serveret en lækker hovedret, og til slut fik vi friskbrygget kaffe og hjemmebagt kringle og kage. På vegne af Skovsminde Plejecenter takker vi de frivillige fra Skovsminde for deres bidrag til at gøre denne dag endnu mere uforglemmelig - det gør virkelig en forskel," fortæller Centerleder, Lene Steensen.

Til toppen af siden