Skovsmindes efterårsfest vækker stor glæde

Skovsmindes efterårsfest vækker stor glæde

Fredag den 13. november var fyldt med fest og farver, da årets efterårsfest på Skovsminde Plejecenter løb af stablen.

Årets efterårsfest på Skovsminde Plejecenter i Græsted vakte stor glæde, da beboere, borgere og pårørende og velvillige venner og personale fredag sørgede for fest og farver for de ældre.

Bordene i cafeen blev pyntet med farver, maden var bestilt udefra og ved 16-tiden begyndte festen, da Rynkevriderne skabte en festlig atmosfære i cafeen - og selvfølgelig fik deltagerne også en svingom på gulvet.
 
Der blev danset lystigt til den gode musik, og alle hyggede sig og havde nogle muntre timer sammen. Der var også flotte præmier i lotteriet. Det skortede heller ikke på lækker mad: skinke med brunede, hvidt kartofler og grønlangkål, hjemmelavet budding med kirsebærsovs og kaffe.

- "Uden de mange frivillige og et meget dedikeret personale, der gjorde et kæmpe arbejde, kunne det slet ikke lade sig gøre at samle så mange mennesker til en efterårsfest. Det var utroligt dejligt at se, at også de lokale borgere i Græsted samles på Skovsminde, der er blevet et sted, hvor man mødes og hygger sig sammen," fremhæver centerleder Lene Skovsgaard Steensen.

Gurli Jensen fra Skovsmindes Venner, takkede også alle for at være med til at skabe en sjov og hyggelig atmosfære på Skovsminde. En stor tak lød også til de mange sponsorer, der havde doneret flotte præmier - Silvan, Stark, SuperBrugsen Gilleleje og Hyundai Græsted.

Til toppen af siden